Grin på første maj

Vi har lukket første maj, og fredag holder jeg fri. Så er der pludselig ikke meget uge tilbage. Når der så også skal presses et par møder, en vikartjans, skriftlig eksamen, et aftenarrangement og sene afgangstider mod et sommerhus ind, er det lige før jeg ikke kan følge med.





Så er det godt med mandagsfri sammen med skønne kolleger. Både de nuværende og enkelt afstikker. En mandag i solskin i et kolonihavehus, med god mad, grin og de mærkeligste konkurrencer.

Og på den måde fik vi også forberedt ideer til torsdagens aftenarrangement, hvor vi har budt op til femkamp ungerne imellem. Et par af vores discipliner kunne godt bruges - muligvis med modifikationer - til en dyst mellem børn.

Vi lagde ud med kroket, og så var Lottes bankende konkurrencehjerte i sving. Lynhurtigt blev der arrangeret en dyst over fem discipliner. Hvad har vi? Hvad kan vi? var spørgsmålene, og da Berit ikke lå inde med vatrondeller, måtte andre ideer og muligheder til. Legen med vatrondellerne, lød ellers sjov.

Det var koldt ude i mandags, men astiien var liflig, grinene ubetalelige og vi havde godt med overtøj, trøjer og sjaler.

Vores improviserede femkamp bestod af:





Vælt halvliters flasker - med indhold - ved hjælp af en svingende strømpe og en kugle. På tid.

Vi brugte en nylonknæstrømpe, det kunne også have været et par strømpebukser og en kroketkugle. En tennisbold havde nok været bedre, men det havde vi ikke. Skulle nogen finde på det samme, så husk at kroketkugler kan slå hårdt, hvis man rejser sig hurtigt, og glemmer  at kuglen er i sving...







Kast en tampon - suget fuld af vand, holdt i snoren mellem tænderne - over hovedet. Hvem kommer længst?

Det er ikke let, men jeg viste mig at være langt bedre end forventet. Det kan selvfølgelig også være begynderheld. I øvrigt er mange festlige discipliner ikke altid specielt nemme at have med at gøre, når man samtidig er ved at bryde sammen af grin.







Få blyanten i flasken. På tid.

Den gode gamle og gennemprøvede. I vores version blev blyanten en kuglepen og snoren et stykke gavebånd. Flasken havde vi på forhånd tømt. At ramme viste sig ikke det nemmeste i blæsevejr...







Gummistøvlekast. Kast længst.

Også en fortærsket afprøvet disciplin. Og heldigvis lå kolonihavehuset inde med gummistøvler.
Jeg må bare indrømme at min motorik ikke rækker til at kaste mellem benene, over hovedet og forud. Til gengæld er jeg god til at kaste bagud. Det giver bare ikke så mange point.





Balancer tomme dåser. Igen på tid.

En balje vand, fem tomme dåser og en paptallerken. Vi havde ingen paptallerkener, så vi nøjedes med et låg til en plastikboks. Dåserne havde mine skønne kolleger sørget for at tømme inden legen gik i gang. Heller ikke det nemmeste, når vinden blæser.


Det blev sent, før Lotte og jeg sadlede cyklerne og kørte mod Rødovre. Anja skulle den anden vej, og fik gemalen til at hente - både hende og cykel. Louise havde alt for langt hjem, og havde på forhånd aftalt at blive og sove.

I morges stod tre af os klar til en omgang træning, de sidste to skulle på det der arbejde. Vi andre kunne lige nå det inden personalemødet. Lotte fører an, mens Berit og jeg knokler på. Jeg har en fornemmelse af, at mine mavemuskler kan mærke anstrengelserne i morgen.