Slagtet

Haps! sagde det. Og Stalin trak af med det ene målebånd, der hænger på lampen ved sofaen. Heldigvis ikke det gode målebånd - som jeg skyndte mig at pakke væk.







Derefter gik den vilde jagt, og selvom Naya forsøgsvis overvejede om også hun skulle lege med, så er der ingen tvivl om at det var Stalin der nedlagde og slagtede målebåndet.

Nu ligger det bare midt på gulvet, sammen med skuresvampene de synes var fantastiske at lege med sidst de var her og de små får, der stadig med mellemrum får en tur - baldriandråber eller ej. Det ligger der stadig, for trods brugbarheden som målebånd er det tydeligt stadig sjovt at lege med - med mellemrum.

Og når Stalin er færdig med at være farlig og slagte målebånd, er han Jordens mest tålmodige kat. Den tykke pels er foret med knuder, der er ikke er fanget i udredninger og mens han ligger helt stille, har jeg lov hår for hår at klippe en hel del af de mest sammenfiltrede og filtede knuder ud.







Det betyder så at han er skaldet bag ørerne. Jeg tror ikke det generer ham. Tværtimod måske. Huden har været noget krøllet sammen under alt det filtrede, selvom han ikke virkede hæmmet af det.

Der er stadig knuder. Der er stadig dage til de skal hjem, og der er stadig tid til stille aftener med tålmodig kat og broderisaks.