Så blev hun afleveret

Dagen har været lang. Vi startede med god tid og tiden har egentlig ikke på noget tidspunkt haft travlt. Min søster hentede os, så vi fremme i Sorø havde masser af tid til en is fra Emils.

Værelseskammeraten virkede rigtig sød, og meget glad for at Emilie har styr på det der med at tage toget selv. De fik fordelt sengene og vi gik på jagt efter en voksen, for at finde ud af hvor vi kunne aflevere de lyserøde knive.

Vi endte med en af damerne fra kontoret - vistnok viceforstanderen. Hun mente det var bedst at jeg tog knivene med hjem, for skolen har jo, og Emilie vil slet ikke få brug for dem. Og hvis det så skulle være at hun ikke synes om skolens knive, kunne hun senere snakke med lærerne i køkkenet.

Godt så! Det var svært at argumentere imod, og jeg stak knivene i tasken.

Vi fandt skygge udenfor, inden der blev kaldt til samling for alle. Intro af forstanderen, praktiske oplysninger, præsentation af personalet, fællessang og siden opdeling i de tre forskellige hold - botræningsholdet, tiendeklassesholdet og Mad & Design.

Efter endnu flere praktiske oplysninger, en hurtig runde om eleverne og endelig billede af hver enkelt elev og deres påhæng - fordi det gør det så meget mere enkelt, når skolen skal i kontakt med forældrene - var tiden sammen ved at være forbi.

Køkkenlæreren, som er gammel kok, uddelte invitationer til forældredagen om en måned, og jeg greb chancen og spurgte til knivene i køkkenet. De er i meget ringe stand! Sagde hun og synes det var en fantastisk ide, at Emilie havde sine egne med. Hun fik bunken med knive, og lovede Emilie at hun ville finde en kasse til dem. Vi gik mod udgangen og afsked.

Vi sagde farvel til en Emilie, der helt sikkert havde maven fuld af sommerfugle og pludselig blev ramt af at nu var det nu. Men også en glad Emilie, der glæder sig til næste kapitel i et endnu temmelig uskrevet liv.

Jeg glæder mig til at høre mere.