I sidste øjeblik

Jeg har vist sagt det før - jeg arbejder bedst under pres! Måske er det derfor jeg endnu ikke har skrevet det der skriv, jeg burde skrive senest i morgen... og i morgen er der atter en dag..

Nå men! Jeg havde lovet Emilie en computertaske til It-udstyret. En lyserød taske. Og en taske skulle hun selvfølgelig have. Jeg startede lørdag formiddag. Og fortsatte med enkelte afstikkere hele dagen. De sidste maskinstukne sømme trak en smule tænder, for de skulle nåes inden det blev for sent at larme. De sidste håndsyede sting blev sat en times tid efter midnat.

Men den blev færdig.

Og bærer en smule præg af pres. Lynlåsen flaner en smule og enkelte sømme kunne have været mere lige. Emilie er tilfreds og så er jeg det også.

Den blev lyserød. I alle afskygninger. Den blev fyldt med lommer - både ud og inde og både med og uden lynlås. Skulderremmen blev sat fast med lyserøde karabinhager og det bagerste rum til computeren blev foret med tykt pink filt. I princippet kunne det haft en hvilken som helst farve, for det kan ikke ses - men når det nu er den foretrukne farve...

Bagpå blev den foruden en lomme, der snildt kan rumme en A4-blok også tilsat en strop, der passer ned om håndtaget på rejsekufferten, og fremover vil gøre enhver rejse lidt lettere.

Foran blev den pyntet med alle de sjoveste pink og lyserøde knapper og dimse jeg og stofbutikken kunen frembringe.

I sidste ende er den tilstrækkelig stor til at hun reelt ikke behøver anden taske til penalhus, papir, lommeregner og hvad der ellers skal bruges i løbet af dagen på sådan et skoleophold.

Hun kunne selvfølgelig bare have brugt det sleeve der fulgte med, da hun fik udleveret computer, scanner og lyttebøffer... men der er grænser for hvad man kan sende med ud i verden. Det medfølgende sleeve så nemlig mest af alt ud som om nogen havde kastet op i det - det lugtede også grimt.

Derfor lovede jeg i sin tid. Og derfor sad jeg hele lørdagen og syede... og derfor glemte jeg rent at jeg havde lovet at give kattene mad. Og fik dårlig samvittighed.

De fik mad, og de så ikke ud som om de havde lidt overlast, og de gad også godt snakke med mig. Og jeg har lovet dem, ikke at glemme dem i morgen, hvor jeg også har lovet at køre forbi.

Design: Det viste sig at tasken jeg har fået med til den udlånte arbejdesomputer passede præcis. Jeg målte derfor på den og lavede noget der lignede, blandet med min mening om hvordan den skulle ende.

Stof: Den skal helst kunne holde til noget og vi valgte derfor at bruge bævernylon til ydersiden. Emilie kunne ikke lide den skinnende forside, så jeg vendte vrangsiden ud. Indeni er der brugt forskelligt bomuld og hør med lyserøde mønstre.

Som beskyttelse om computeren foerede jeg bagsiden og siderne og bunden omkring computerlommen med 5 mm tykt filt.

Hanken er et kraftigt gjordbånd omkranset af fint lyserødt stof.

Jeg har ikke rigtig styr på hvor meget jeg brugte.

Størrelse: Det færdige taske måler cirka 33 x 26 cm og har i den bagerste lomme snildt plads til en tynd A4-mappe eller blok.

Bemærkninger: Det ville sikkert have været en god ide at starte noget før....

Emilie er tilfreds, og det er i grunden det vigtigste.