lørdag den 23. august 2014

Gaven er pakket og jeg er klar


I dag er der fødselsdag. Victoria fylder tretten.


Victoria og Emilie på standen til min mors fødselsdag


Jeg skal alene af sted. Anders ser Formel1 og Emilie er blevet på skolen. Hun ville ikke hjem, for næste weekend er der tvungen hjemsendelse.... og tre weekender i træk var for meget. Sagde hun.

Jeg tager gerne alene af sted. Jeg kan følges med min mor, og min far og Anni har lovet at hente os ved toget.

Jeg tænker også vi følges hjem igen. Jeg plejer ellers at blive og overnatte, når der er fødselsdag hos min søster. Så får vi mulighed for timer alene og jeg kan køre med Claus hjem, når han skal på arbejde søndag aften. Men i morgen skal han ikke på arbejde, så jeg skal selv tage hjem. Det kan jeg heldigvis godt.

Jeg tænker det bliver hyggeligt. Både togturene med min mor, fødselsdagen og timerne sammen med familien. Det føles som om det er længe siden sidst. Det er det vist egentlig ikke.

Der er bare sket meget i de sidste uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar