Fra Jettes have

Anders er vild efter at få jord under neglene. Det er begrænset hvor meget jord, der kan være på en trediesals altan, så foreløbig bliver det ved tanken og drømmene.

Indtil det gik op for mig at den have Jette hele tiden taler om, ikke er en have der hører til hendes bolig, men en lille jordlod, hun lejer af kommunen. En nyttehave.

I går blev jeg inviteret med og se Jettes have. Den skønneste lille plet, med et virvar af hyggelig bevoksning. Tomater, chili, figner, prydplanter, ,squash og et lille æbletræ i en skøn forvirring. I et hjørne har de indrettet sig med bord, stole og en parasol til skygge. Et enkelt hegn holder alt for nysgerrige blikke væk. Ikke meget, for i en nyttehave må man ikke bygge huse, skure eller hegne alt for meget ind. Hækken omkring må ikke være særlig høj, men man må altså godt have lidt højde i den ene ende.

Haven ligger sammen med hel masse andre små jordlodder op ad volden og med træer i alle retninger. Jeg anede ikke der fandtes sådan et sted i Rødovre. Eller at man som borger i Rødovre kan gøre sig fortjent til et lille stykke jord.

Vi nød tiden i Jettes have. Vi gik en tur rundt i området og der er mere end en have, der ser så forsømt ud, at det godt kan tænkes den ikke længere bliver brugt. Vi håber, for hjemme fik Anders julelys i øjnene ved tanken.

Jeg fik tomater, squash og blåbær med hjem fra Jettes have. Der er ikke mange tomater tilbage, for er der noget bedre end friskplukkede tomater? Jeg fik også en lille buket blomster, som står på mit bord og pynter. Pynter sammen med drømmen, der måske slet ikke er så langt væk.

Et besøg på nettet, en telefonopringning og en tur forbi Teknisk Forvaltning på vejen hjem, og jeg har nu ansøgt om et lille stykke jord, vi næsten kan kalde vores. Jordlodderne er som udgangspunkt og med førsteret til kommunens pensionister, men andre må også gerne komme til. Vi håber der er plads til andre.

Jeg tror godt jeg kunne blive glad for et stykke jord. Også selvom der ikke er nogen tvivl om, at Anders vil være den førende ud i agerbruget. Jeg har sagt, at jeg helst sætter mig i midten under en parasol med strikketøjet og agerer fugleskræmsel... Men mon ikke jeg også ville ende med at tulle lidt rundt og klippe lidt hist og nippe lidt her.

Når haven ikke er større end de små jordlodder ved volden, tror jeg næsten på det.

Med krydsede fingre for hurtig tilbagemeldning...