Mens tomaterne på Jettes tomatplanter var lige til at plukke, venter vi stadig på den første rødme.
For første gang nogensinde, har vi en plante på altanen, der rent faktisk giver et udbytte, der er værd at snakke om. Vi har før haft både blåbær og stikkelsbær, men ingen af dem endte med flere bær, end der kunne tælles med meget få fingre.
Sådan er det ikke med tomaten. Jeg fik den lille tomatplante af Anja, da hun stoppede, og dengang var den stort set ikke andet end to blade på et spinkelt skud. I dag er den kæmpestor, fyldt med både blomster og grønne tomater i alle størrelser.
Selvfølgelig starter tomater med at være bittesmå, men jeg har aldrig tænkt over hvor små, og det er sjovt at følge udviklingen fra knappenålsstor kugle, til tomatstørrelse.
Vi venter spændt, for er der noget bedre end egne tomater? Og hvordan ender de egentlig med at se ud? Efter sigende skulle de blive mere pink end røde. Lige nu er de stadig kun grønne, og selvom grøn er en skøn farve, ser jeg frem til den første rødme begynder at vise sig.
Men det går åbenbart hurtigere på fri land, end på en altan i en krukke.
Så vi venter. Og glæder os over de mange blomster der også stadig fylder godt på planten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar