I de sidste mange uger er der ryddet op og ryddet ud og flyttet rundt i Klubben. Der er hamret og savet, der er sat op og lukket ned.
I det gamle hobbyrum stod en gammel købmandsdisk af den slags, der aldrig har set en købmand, men er fin alligevel. For længe siden boede den hos Henrik, men så havde han ikke plads længere.
Disken har været udsat for hård behandling. En gang havde den ben, men de er forsvundet. Limpistollim, maling og mange børn sætter sit præg. Vi snakkede allerede inden ferien om, hvor fin den mon kunne blive med en smule sandpapir. Så jeg hentede båndpudseren i kælderen og tog den med, Jette og jeg tømte og bar udenfor.
Det er altså sjovt med sådan en båndpudser, og den blev så flot. Så flot at Henrik begyndte at snakke om at tage den med hjem igen.
Men man skal altså passe på med sådan en. Det er let at tage galt fat, tro man bare skal flytte den og så ramme forkert. Fingre er ikke gode i en båndpudser. Men plaster er godt. Og sæbevand er godt, og hævelsen er næsten forsvundet. Og fingeren kan både strikke og hækle.
Den ser bare ikke så pæn ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar