Da Formel1 var slut, vasketøjet hængt op, søndagssyslerne overståede og maverne begyndte at rumle, tog Anders og jeg hinanden i hånden og gik ned til den thailandske overfor Rødovre Kirke.
Godt mætte kunne vi en times tid senere gå hjemad. På vejen blev vi enige om at gå omkring tanken, for jeg mangler danskvand med citrus - en mangelvare i Fakta, som jeg er gået hen og blevet svært afhængig af.
Mens Anders underholdt med anekdoter fra dengang han bestyrede Seven-eleven kiosker på Nørrebro og Amager, kom han til at filosofere over om ikke tanken kunne ligge inde med coke.. nu de alligevel sælger både jointpapir og deslige...
Jeg spørger dem! sagde han, og fortsatte med at mene, at de stakkels sent arbejdende unge på en kedelig tank nok kunne trænge til et grin.
Så det gjorde han. Gik ind i butikken og spurgte. Ikke særlig elegant eller troværdigt for den sags skyld. Faktisk er jeg sikker på han kunne have solgt den langt bedre. For ikke at tale om at lyde som om han mente det.
Jeg skyndte mig bare at gå hen til sodavandene.
Helt sikker på at de to unge bag disken var helt med på joken, fik jeg betalt for min danskvand, pakkede flasken i tasken og sagde pænt farvel.
Fortsat god aften, sagde den unge pige bag disken og fortsatte... Jeg er ked af vi ikke har noget coke, jeg håber I finder noget et andet sted...
Jeg fik svaret, at jeg troede bestemt godt vi kunne undvære, før vi med al den værdighed vi kunne mønstre gik ud af butikken og ventede med at grine, til vi havde rundet hjørnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar