jeg skulle slet ikke have noget. Skulle bare en hurtig tur på posthuset. Men når cyklen parkeres i den ene ende af centret, når posthuset ligger i den anden ende af centret og tilbuddene står i kø....
Først var der manoskåle til femogtyve kroner stykket. Der var fem, alle lilla. Jeg synes det var synd at skille dem ad.
I skobutikken havde de crazy udsalg - yderligere fyrre procent nedslag i allerede nedsatte priser. Der var ikke noget spændende i min størrelse. Til gengæld nærmest sprang det ene par sko i Anders' størrelse mig i øjnene. Jeg var ikke i tvivl om at de var noget for Anders, men jeg nåede alligevel at blive usikker på om størrelsen var rigtig.
Et flok billeder og en smskorrespondance senere, sagde Anders: Tag dem med hjem! Så det gjorde jeg. Ved kassen viste det sig at de slet ikke var sat ned til firehundrede, men tohundrede - og stadig med yderligere fyrre procent rabat.
Og de passer perfekt.
Så heldig har man da næsten ikke lov til at være ;-)
SvarSletLydert, jeg overvejede et øjeblik om det var nu jeg skulle begynde at tippe :)
SletSå smiler man hele vejen ud af butikken :-)
SvarSletBestemt, Lene :)
Slet