Eller...
Det er efterhånden fire uger siden sweateren til Anders blev færdig. Det er næsten ti måneder siden jeg startede, og kun nogle dage siden vi tog billeder.
Sweateren startede da Garnudsalg engang for længe siden lokkede med billigt og lækkert uld i tweedversion. Jeg viste videre til Anders, og der gik ikke længe inden han havde sendt en bestilling af sted, som også inkluderede tanker om en temmelig simpel sweater.
Sagde han.
Jeg mente noget andet.
Som udgangspunkt ville han have en helt simpel sweater med rib i alle kanter, V-udskæring og et par striber. En hen over brystet og en op ad ærmet. Den sidste var så ikke helt i kategorien simpel.
Jeg besluttede at simpelt er godt, men at lækre detaljer er bedre.
Altså startede jeg med at måle grundigt og kunne konstatere at Anders er to centimeter bredere over bringen end over ryggen. Det betød en forskydning af sidesømmen, som ikke ses, men som betyder at den færdige sweater sidder lidt bedre.
Jeg mente der var grundlag for et par andre nyheder og valgte at slå op med en tubular cast on og afsluttede senere halskanten med en turbular bind off.
Selve sweateren strikkede jeg ganske klassisk fra neden af og op. Jeg strikkede rundt, og skilte ved ærmegabet. hvorefter en pæn fasionering med tydelige indtag omkring både ærmegab og halsudskæring blev tilsat.
Ærmerene krævede lidt tankevirksomhed, for en lodret stribe er ikke lige at lægge ind. Jeg kunne have strikket gobelinstrik, men så kunne jeg ikke strikke rundt (tråden ved ny farve ville sidde i den forkerte side). Jeg endte med at strikke ribkanten, dele arbejdet i stribefarven og resten, slå en ekstra maske op i hver side af hver del til sømrum, og strikke striben lige op.
Den anden halvdel af ærmet strikkede jeg ud i et med udtagningerne placeret cirka midt i. Her lavede jeg også en forskydning, så ærmet passede til forskydningen af sidesømmen.
Jeg var faktisk færdig for flere måneder siden. Jeg havde strikket hele kroppen, syet skuldrene sammen og manglede blot halskanten. Jeg havde strikket begge ærmer, syet det ene sammen, og var godt i gang med at sy det andet da jeg gik i stå.
Ærmerne var ikke ens. De var hverken lige lange eller havde samme mængde indtagninger op over ærmekuplen. Jeg havde også glemt den snoning jeg ville have lige under V-udskæringen som en ekstra detalje.
Det var ikke fordi det var meget der manglede. Jeg mistede bare lysten. Og glemte projektet så længe at Anders ikke anede hvad jeg snakkede om, da jeg fandt det frem igen.
I praksis viste det sig at tage cirka ingen tid at rette op på ærmerne, pille sammesyningen af skuldrene op og trævle ned til bunden af halsudskæringen og tilføje snoningen.
Det tog heller ikke lang tid at sy det hele sammen og tilsætte halsudskæringen.
Anders er rigtig glad for den. Det eneste han var lidt ked af, var at jeg mente det nødvendigt at vaske den. Han ville gerne have blødheden efter vask, men han var ked af at spindeolielugten forsvandt. Den kan han godt lide.. den minder ham om maskinolie....
Kan man få sæbe, der dufter af maskinolie?
Design: Mit - i samarbejde med Anders.
Garn: Donegal Raw fra Garnudsalg i farverne Dark Sand og Hunter.
Det er ikke let garn. Den samlede sweater vejer 534 gram - fordelt med 415 af den grønne og 119 af den sandfarvede.
Pinde: Selve sweateren er strikket på pind 4½, alle kanter med pind 4.
Størrelse: Anders.
Bemærkninger: Simpelhed med fine detaljer:
Opslag: Tubular Cast On.
Aflukning af halskanten: Tubular Bind Off.
Jeg fandt beskrivelser af begge teknikker hos Ysolda Teague. Jeg valgte en 2-2 rib, og måtte flytte rundt på maskerne efter opslagning og inden aflukning. Hvordan forklarer Ysolda rigtig fint i sine videoer.
Striben hen over brystet blev målt og målt igen, så den sidder helt rigtigt.
En dobbelt snoning lige inden halsudskæringen giver en fin overgang til indtagningerne.
Skuldrene er lige... de burde måske have været skrå.
Ærmerne er strikket i to dele og syet sammen efterfølgende.
Har du lyst til at se flere billeder af sweateren, kan de ses lige her på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar