mandag den 11. august 2014

Badeand eller vagtelvagt


Fredag eftermiddag fik tankerne frit løb, og pludselig vidste jeg bare at når Anja inviterede til poolparty i sin poolløse have, skulle hun da have en badeand. Eller måske en ven til vagtlerne i drivhusene. Eller måske noget helt andet.


Bluebird of happiness

Bluebird of happiness


Jeg har længe kigget på de små bluebirds of happiness, og endelig var der også en grund til at lave en. De er ikke store. Den færdige fugl kan ligge i en hånd, og der går ikke mere end seksten motiver til en enkelt fugl - så de er forholdsvis nemme at overskue.

Anja blev glad, men den får hverken lov at agere badeand eller vagtelvagt.


Jeg synes den er vildt sød... en dag bliver jeg nødt til at lave en hel flok af dem. Måske. En dag.





fakta3




Design: Bluebird of Heppiness african flower crochet pattern  af Heidi Bears.


Garn: Bumbo Cotton 8 og Bumbo Cotton mix.

Der går ikke meget garn til den lille fugl - Alt i alt brugte jeg 48 gram.


Nåle: Hæklenål nummer 2½.


Størrelse: Den færdige fugl måler 16 cm fra næb til hale og 13 cm i højden. Fyldt vejer den 82 gram.


Bluebird of happiness


Bemærkninger: Der er ikke meget at sige. Den var hyggelig at lave.

Jo en ting. Jeg ved ikke hvorfor, men ifølge opskriften skal fuglen syes sammen af færdighæklede african flowers. I alle andre mønstre af Heidi Bear bliver blomsterne hæklet sammen undervejs. Jeg er blevet rigtig glad for at hækle sammen, og synes sammenhæklingen bliver rigtig flot.

Altså valgte jeg at hækle det hele sammen. Det kan sagtens lade sig gøre. Også vingerne, selvom det  kræver lidt fingerfærdighed at folde og hækle sammen samtidig. 

Og så var der næbet. Jeg prøvede først efter opskriften, men synes det blev for stort. Jeg endte med at hækle skiftesvis en og to stangmasker i hver stangmaske for ikke at få for mange udtagninger.


Har du lyst til at se flere billeder af fuglen, kan de ses lige her på Ravelry.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den kær. Jeg tror heller ikke jeg kunne nænne at den skulle være badeand eller vagtel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen, det regnede jeg heller ikke med, men det virkede som en god grund til at lave den og tage den med :)

      Slet