Inden vi gik i biografen tog vi til Næstved for at spise frokost. Vi endte på Cafe Vivaldi lige over for sct. Mortens Kirke. Ann-Dorthe har været der før, og vidste at deres sandwiches blev serveret i velvoksne portioner med alskens lækkert tilbehør.
Vi gik ikke sultne derfra!
Vi var i god tid. Måske endda for god tid. Da tiden i cafeen ikke længere kunne trækkes, var der stadig det meste af to timer tilbage inden tæppefald og filmbegyndelse.
Altså begav vi os ud byen.
Fra Vivaldi og sct. Mortens Kirke gik vi mod Akseltorv. Her mødte vi Slattenpatten. Jeg har før hørt om og set billeder af Slattenpatten, og aldrig rigtig forstået navnet bag Bjørn Nørgaards skulptur.
Efter at have læst historierne om ellekvinden/trolden/heksen, der er tilknyttet Susåen og hvis lange bryster giver næring til styrke, giver figuren pludselig langt mere mening, og placeringen midt i Næstved, så nært ved Susåen virker helt perfekt.
Hvorvidt længde- og breddegraden i belægningen under hører med til skulpturen eller torvet, kan jeg ikke umiddelbart finde noget om. Men jeg synes det er en sjov ide at kunne aflæse den eksakte placering på kloden, et sted i Danmark.
Sjov statue, men navnet er da ikke videre flatterende.... Måske skulle hun have købt en bedre bh?
SvarSletChristunte, nej navnet er ikke videre flatterende, men det kommer fra et gammelt sagn, og så giver det pludselig meget mere mening :)
SvarSlet