fredag den 21. september 2012

Helt ud til hjørnet


Efterhånden som de sidste små kugler garn er blevet strikket på tæppet, der længe har været undervejs, blev jeg mere og mere usikker på hvor langt det ville række.

Det sidste lille nøgle

Da jeg rundede hjørnet før den sidste langside, følte jeg mig overbevist om, at der lige præcis ikke villle være garn nok til at nå helt hen i den anden ende.

Altså købte jeg resolut et ekstra nøgle grønt bomuld. En ret lækker bomuldsversion af egyptisk oprindelse. Det var en god ide, for bare otte centimeter fra hjørnet, var der ikke mere af det genbrugte garn.

Nu mangler bare en masse løse ender og en hæklet kant, før tæppet kan kaldes færdig.

Lige i rette tid til efterårsmørke og -kulde, stearinlys og aftener med varm kakao.

Helt ud til hjørnet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar