søndag den 30. september 2012

Efterskolernes dag


Emilie vil gerne på efterskole i tiende klasse. Der er stadig et par år til, men det kan tage tid at finde den rigtige.


Høng


Vi startede i dag. På dagen, der er udnævnt til efterskolernes dag, tog vi toget til Høng og besøgte en skole, der ikke levner nogen tvivl om, at eleverne er glade for.

Anders og jeg var efter besøget begge klar til at starte på skolen. Emilie er knap så sikker.

Hendes højeste ønske er at arbejde med mad. Der er ikke mange efterskoler med mad på liniefagene. Samtidig skal vi finde en skole, der kan håndtere ordblindhed. Reelle ordblindeefterskoler er umiddelbart ikke højest på ønskelisten, de er nemlig ikke prøveberettigede, og jeg synes det er bedre at kunne vælge fra i forhold til ikke at kunne vælge til.


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Vi leder derfor efter en skole med niveaudeling i de boglige fag. Dem er der heldigvis en del af.

Høng var umiddelbart den eneste skole på Sjælland med kombinationen af niveaudeling og mad. Derfor valgte vi at starte der. Desværre viste det sig at skolen ikke har haft madlavning på menuen som liniefag de sidste to år. Om det kommer igen, er endnu uvidst.

Altså er vi ude i at udvidde søgningen til resten af landet. Og Emilie er parat til at tage langt, for at få de ønskede fag.


Høng Efterskole


Heldigvis har vi stadig tid.

8 kommentarer:

  1. Hvor sjovt - jeg har også været på høng efterskole i dag, med teenagesønnen. Det var en god oplevelse og han var sikker på at det var der han ville gå. Altså indtil vi havde været på flakkebjerg. Nu er han så vældig meget i tvivl :)
    Held og lykke med Emilies valg!

    SvarSlet
  2. Nej hvor sjovt Hanne. Jeg tror det kan gå hen og blive rigtig svært at vælge :)

    SvarSlet
  3. Har du tjekket Skolen for Gastronomi, Musik og Design?

    SvarSlet
  4. Nej det har jeg ikke Helena, men det vil jeg gøre.
    Tak for tippet :)

    SvarSlet
  5. Der er også Rovvig Efterskole - de har gastronomi på skemaet. De ligger dog lidt langt væk, nemlig i den fjerneste ende af Mors i Limfjorden.

    SvarSlet
  6. Margit, Den kigger vi da også lige på :)

    SvarSlet
  7. Hej.
    Lige et forslag: Min søn går på Baunehøj Efterskole i Jægerspris - der er en linie, der hedder KokAmok. Hjemmesiden er www.baunehoej.dk. Jægerspris er ikke for langt væk og skolen ligger fantastisk. Min søn er super glad for at gå der.
    Mange hilsner Connie

    SvarSlet
  8. Tusind tak Connie. Vi kigger på alle de forslag I er kommet med, og jeg glæder mig over vidensdelingen i Blogland :)

    SvarSlet