Vi gik fra skolen efter en god snak med en lærer og en omvisning forestået af to nervøse piger, der hellere end gerne svarede på spørgsmål, og som af ren nervøsitet gik afsindig højt op i at fortælle det eksakte antal værelser og beboere i hvert eneste hus.
Høng Efterskolen ligger spredt over et stort område med mange huse og mange forskellige værksteder. Skolen virker som en enhed for sig, og alligevel er der kun to minutters gang til Høng Centrum.
Høng er ikke en stor by, men vi talte alligevel fire grillbarer, flere begravelsesbutikker, en åben SuperBest, en slikbutik, en bank, en genbrugs, flere tøjbutikker og hele to garnbutikker.
Trods tydelig provins, togafgange hver anden time og Modehuset på hovedgaden næppe har været så moderne de sidste mange år, er Høng en superhyggelig by.
Pernille...et år på efterskole er guld værd, det ved vi.
SvarSletMåske Sorø Husholdningsskole ( ikke Ankerhus) kunne være noget?
Jeg kender ikke noget til deres undervisnings niveau men prøv at tjekke deres hjemmeside ud
http://www.soro-husholdningsskole.dk/
God "jagt" efter den rigtige skole :)
Anne, det er i sådan nogle tilfælde, jeg bliver så glad for at blogge. Jeg havde slet ikke set ud over efterskoleregiet. Selvfølgelig skal hun på en husholdningsskole. Nu skal vi bare finde ud af hvilken :)
SvarSletHåber I finder den rigtige :)
SletAnne, det er jeg sikker på vi gør :)
Slet