Conclusion

Den sidste maske i det sidste Mystery Shawl blev lukket i morges.
Den sidste del af Fantasiasjalet holdt hårdt. Der var mange masker. Flere end jeg gjorde mig klart. Måske var det derfor de sidste ti-tolv pinde føltes uendelig lange.



Opbygningen af sjalet var ny. Udtagningerne til øgningen af sjalet er alle udelukkende lagt langs det, der er endt som toppen af sjalet. I kanterne.
Det betød et færdigt sjal, der inden opskyld og blockning havde en meget buet toplinie. Bundlinien var til gengæld nærmest snorlige. Jeg viste det skulle ende omvendt.
Det er utroligt hvad vådt garn finder sig i. Hvordan vådt garn lader sig forme langt mere end man umiddelbart skulle tro. Jeg formede. Nu glæder jeg mig til det er tørt.



Et sted derude findes fine blockingwires. Sådan nogen ejer jeg ikke. Men jeg har mere end én meget lang rundpindewire. Sådan en kan bruges til mere end at strikke.
Jeg skyllede sjalet op. Vaskede forsigtigt i en mild shampoo og krammede det overskydende vand ud mellem blide hænder. Endelig rullede jeg det stadig temmelig våde stykke strik ind i et håndklæde, og trykkede det sidste dryppende vand ud i frotteløkkerne.
Med en tynd pind i enden af en af de lange wires til KnitPicksættet, trak jeg wiren gennem topkanten af sjalet og nålede det fast til legegulvbrikkerne på gulvet. Mange nåle. På indersiden af wiren. Wiren helt strakt ud. Helt lige.
Siden satte jeg nåle i sjalets nederste kant. En nål i hver spids. Strakte godt ud. Hev godt til. Trak krøllerne langs midten af den øverste kant ud.
Nu ligger det og tørrer. Venter på brug. Venter på tid til fotografering.

Langt større end forventet.