onsdag den 12. september 2012

Ikke mange ord


Min kalender har sjældent været så fyldt, som den er i øjeblikket. Specielt weekederne er der knald på.


September 2012


Det betyder dage, der er fyldt op, og som går med så meget andet end at skrive her. Der er masser af oplevelser. Masser af ord. Men ikke overskud til at skrive dem ned.

Der er fint med mig. Sådan er det lige nu.


Morgenen er brugt på lidt af hvert. Emilie besluttede i går at bage kage til klassen i dag. En kage i flere dele. Alt for sent, var den stadig ikke færdig, overblikket forsvundet og trætheden sat ind.

Jeg lovede at holde styr på enkeltdelene. Jeg overbeviste om, at nogen kager har bedst af at blive lagt sammen i sidste øjeblik. Jeg sendte Tøsebarnet i seng.


September 2012


I morges stod vi begge lidt tidligere op og fik styr på mousse, marrengs og syrlige bær. Emilie var frisk, og ude af døren inden jeg så mig om.

Om lidt er det mig. En lang dag venter. Vi starter med personalemøde og slutter med klatring højt oppe i en flok træer og fællesspisning, når mørket er faldet på, og vi er tilbage i Caféen.

Trods en smule sommerfugle i maven, glæder jeg mig.

2 kommentarer:

  1. Jeg kender også lidt for godt til en fyldt kalender. Håber, du snart får tid til at kigge lidt ud i luften (uden at få den der virus, altså)

    SvarSlet
  2. Tak Christunte. Det kommer nok, før end jeg aner :)

    SvarSlet