søndag den 7. november 2010

Bytur med tøsene


Tøserne


Mange timer senere er vi hjemme igen. En dejlig dag med tre tøser, der larmer langt mere, end jeg lige havde forestillet mig.

.. Faktisk også en smule pinlige… De formåede at blive skældt ud af både dem, der sad foran og dem, der sad bagved i biografen… Jeg opdagede ingenting, sad i den anden ende af vores lille række og så film.

Vi så Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’hoole i 3D i Palads. Palads fordi jeg fejlagtigt tænkte, det ville være nemmere at finde halalslagtet kød til maden bagefter. Vi havde skulle gå samme strækning, havde vi taget til Fiskertorvet.

Det er længe siden, jeg sidst var i Palads. Desværre var det ikke en udelt positiv oplevelse. Jeg ved godt at med alle de sale der engang blev lavet, er det begrænset hvor store lærrederne er, men at de er så små, kom bag på mig.

Det kom også bag på mig, at brillerne, der bliver udleveret er af en så meget ringere kvalitet end de samme af slagsen på Fisketorvet. Faktisk af så meget ringere en kvalitet, at næste gang jeg skal se film i 3D-format, vælger jeg Cinemaxx frem for alle andre.

Men det var hyggeligt, og ungerne hyggede. Og kravlede i skulpturene uden foran. Mens Emilie klatrede helt til tops og sang temaet fra Ronja Røverdatter, stod nogle mindre børn, og blev en smule betænkelige på pigebarnets vegne.

Emilie sad nu meget godt, hvor hun sad og sang videre, mens de små børn i hvert fald ikke skulle nyde noget.


VLUU L210  / Samsung L210


Filmen var både blodig, eventyrlig, sørgelig og havde alle elementer af de gode mod de onde. Alle tre var enige om at det var en god film. Desværre må jeg igen sige, at de kvalitetsmæssige dårlige 3D-briller gav mig flimren for øjnene undervejs. Det var lidt trist for oplevelsen.. men så blev jeg så klogere.

Vi sluttede med pakistansk i nærheden af BedsteVeninden, der dukkede op og spiste med, inden vi hoppede på en bus hjem, og jeg cyklede med tøsene, der ikke brød sig om mørket, så alle var sikret at komme godt hjem.

Nu er jeg klar til sofa, varm the og ellers så lidt som muligt.

6 kommentarer:

  1. Sikke en skøn dag, I har haft!

    God afslappet aften til dig :)

    SvarSlet
  2. Tak Mette. Det var rigtig hyggeligt :)

    SvarSlet
  3. Bedre sent end aldrig :-) Sikke en skøn dag i har haft jer.

    Kom mobilen nogensinde hjem fra Frankrig igen ?

    KH Maria

    SvarSlet
  4. Maria jeg skrev til dem, og fik ikke umiddelbart et svar, jeg kan bruge til noget. Nu har vi besluttet at opgive på forhånd og finde hende en ny... Det tror jeg i sidste ende vil glæde de fleste.. specielt Pigebarnet, der aldrig rigtigt har synes om den gamle :)

    SvarSlet
  5. Film, pigefnis og hygge, det kan vist ikke blive meget bedre :-)

    SvarSlet