onsdag den 29. juli 2009

Tur til byen


hortensia

Så har jeg fået nye linser og Daniel får en ny tid.

Han nåede hjem lige inden jeg stod op, efter at have set film hele natten – Men næ nej han skulle ikke sove og faldt i søvn en time inden vi skulle gå.

Godt træt plaprede han løs i tyve minutter for at falde helt hen, lige så snart ordævlet holdt op. Vågnede lidt for at blive kigget i øjnene, hvorefter han krøllede mere og mere sammen på en stol, mens jeg blev kigget i øjnene.

Efterfølgende synes han mad var en god ide. Hvor godt den øverste fungerede er et helt andet spørgsmål, i hvert fald var det nærmeste han kunne komme på ønsket om hvor det spiselige skulle indtages noget i retning af: Mad!

Vi endte på Jensens Bøfhus, mest fordi det var nærmest og han kunne se skiltet. For en gangs skyld fin betjening, hurtig og uden nogen dikkedarer, altså lige indtil jeg formastede mig til at ønske en kop the til desserten, hvilket ifølge teksten hører med.

Det kunne ikke lade sig gøre, deres theaggragat virkede ikke, men jeg kunne få en kop kaffe. Jeg drikker ikke kaffe – hører til den del af befolkningen, der gang på gang kan undre sig over hvordan noget der smager så grimt, kan dufte så skønt.

Altså ingen the til mig!

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan køkkenet i sådan en restaurant fungerer, om der overhovedet er nogen gryder eller for dens sags skyld er mulighed for at koge en kop vand, men jeg var tæt på at bryde ud i højlydt latter – meget har jeg hørt, men at der ikke kan serveres the….

Prisen blev ikke ændret, jeg overvejede overhovedet ikke at mene noget om den sag, men her bagefter synes egentlig det er dårlig kundepleje. På den anden side, maden smagte fint, betjeningen fejlede ikke noget og ingen ventetid, der er værd at skrive hjem om!

Endelig inde om byen, var der lige et par specialbutikker, jeg gerne ville forbi. Daniel ville bare gerne hjem; Hit med klippekortet, og så forsvandt han.

Imens gik jeg zigzag over Vesterbrogade, for jeg skulle både omkring Istedgade og GL. Kongevej. Undervejs lånte jeg toilettet på en bar ved Frederiksberg Alle. Et hyggeligt toilet, der muligvis er indrettet på bagtrappen, i hvert fald krævede det både et trin op og flere ned, før jeg endte nederst i noget der mindede om en skakt, med fuldt funtionelt toiletforhold..

Midt på Gl. Kongvej blev mit blik fanget af kæmpestore tønder af hortensia og jeg nåede at tage turens eneste billede. Det er ellers så hyggeligt at se, når andre har været på tur, både i by og på land. Hvorfor jeg så ikke selv kan være med, det er også et godt spørgsmål.

Hjemme igen, masser af kilometer senere, trænger jeg til et hvil, og den kop the jeg aldrig fik :)

4 kommentarer:

  1. Tænk, jeg troede at de kun havde Lipton the på Jensens bøfhus? Se der blev jeg overrasket.. Kaffe smager nu super, med mælk og sukker.. jeg har problemet med enkelte the sorter.. :-)

    Forstår ikke, at du ikke blev tilbudt andet.. eller en ekstra klip på klippekortet?
    Min far og jeg har hvert år en julegave shoppetur.. mest fordi han ikke kan finde ud af at købe gaver selv. Det ender altid med tur på Jensens.. Man kan sige meget om Bøfhuset, men jeg synes faktisk at det er god mad.. :-)

    SvarSlet
  2. Christina, det er jo lige det, det eneste det krævede var en kop kogende vand - theen kommer i breve. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet andet :)

    Til prisen synes jeg de laver udemærket mad, jeg ved hvad jeg får. Så ind imellem går turen forbi :)

    Det lyder hyggeligt med julegaveshoppeture :)

    SvarSlet
  3. På min vej rundt i går, var jeg også lige der hvor du har været.. Gl. Kongevej, Frb.Alle og Vesterbrogade. Det er da morsomt.

    Jeg syntes det er så gode gade at handle ind i, men jeg har også min læge der, så derfor var jeg der i går :-)

    SvarSlet
  4. Det er et rigtig hyggeligt område, Henriette, og der er rigtig mange gode butikker :)

    SvarSlet