Texture Time

Den mørke tid, giver ikke kun anledning til hulebygning, stearinlys og hygge. Den giver også problematikker i forhold til at tage billeder af færdige projekter i nogenlunde dagslys.





Specielt hvis man har brug for hjælp, og skal have flere involveret i billedetagningen.

Jeg har derfor samlet en smule sammen, og på turen til min mor i lørdags, stoppede vi op ved Centret og brugte området ude foran hovedindgangen som baggrund for photoshoot af først den ene og derefter den anden.

Stephen West sjalet, som endelig blev færdigt, endte om halsen på Emilie. Og mens jeg stadig er lidt lunken i forhold til at holde af det, synes Emilie det er så fint, at hun har brugt det flere gange. Jeg tror stadig vi er der, hvor hun dag efter dag spørger om lov til at låne, men tænker der ikke går længe, inden det bliver en fast bestanddel af hendes egen garderobe.

Det er vel egentlig helt okey.

Men det siger jeg ikke højt.

Endnu.









Design: Texture Time af Stephen West.


Garn: Palette fra Knit Picks i så vidt muligt (se på en skærm og sammenlign små farvede firkanter...) changerende farver. Farverne hedder fra lys til mørk: Tranquil, Marina, Seafaring og Shoal. Jeg tilsatte et fed multifarvet Alegría fra Manos del Uruguay - farven hedder Orquidea.

Det færdige sjal vejer 326 gram - de 300 gram er Palette. Fordelingen skulle have været mere ligelig, men det brød jeg mig ikke om.


Pinde: 3,75 mm. Rundpind.


Størrelse: Det færdige sjal blev ret stort. Et par meter i vingefang, men knap så højt. Jeg har glemt at måle det, og Emilie har det på i skole... såh..







Bemærkninger: Jeg lavede en del om. Og fulgte også opskriften temmelig slavisk.

Første clue (midterfeltet) strikkede jeg helt efter forskrifterne. Senere blev jeg lidt ked af den turkise, som jeg synes stak for meget af mod de andre, så jeg gjorde hvad jeg kunne, for at nedtone lige præcis den farve i de senere dele.

Andet clue (bølgerne) skulle have været domineret af den multifarvede, som jeg havde haft en ide om kun skulle give et pift hist og her. Jeg startede med at lade den dominere, men det kunne jeg slet ikke have, og endte med at lave det om.

Det er svært at se på billederne, men linierne mellem bølgerne er lettiske fletninger. En teknik, der tager afsindig lang tid, men faktisk er rigtig fin. jeg har strikket lettiske fletninger før, men aldrig oplevet at teknikken bare sidder - det gør den nu. Jeg lod den multifarvede være en del af fletningerne, og her virkede den fint.

Tredie clue (det lange stykke, med smalle bølger) skulle have været strikket af de to farver, der ikke var brugt i andet clue. Jeg fik en følelse af rodebutik, samtidig ville jeg ikke have den turkise til at dominere og endte med at lade de to farver fra andet clue gå igen i det tredie.

For ikke helt at glemme den turkise fra midterfeltet og for at have garn nok, lod jeg en flok turkise striber bemande den ene vinge. Det var godt tænkt, for jeg endte med at have noget nær en halv meter tilbage af den helt lyse - som den turkise blev stand-in for.





Fjerde clue (enderne) skulle have endt lige overskåret. Jeg er ikke fan af lange lige sjaler. Jeg kan bedst lide spidser, og for at få spidser tog jeg stille og roligt en enkelt maske ind på underkanten på hver anden pind. Jeg var lidt usikker på hvordan det ville virke i forhold til mønstret og de mange udtag ved hullerne undervejs. Jeg synes virkningen er blevet rigtig god, med den bølgede spids, der snakker godt sammen med bølgerne alle andre steder i sjalet.

For at så lidt mere af den multifarvede indførte jeg to pinde vævestrik en gang pr mønstergentagelse. Den detalje kan jeg godt lide.Som perler på en snor strikkede jeg en ret og tog næste maske af med garnet på vrangsiden af arbejdet. Vrangpinden magen til.

Jeg droppede den ekstra valgfri kant, der kunne give et lidt større sjal. Jeg synes det blev for meget.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan den ses lige her på Ravery.