Onsdagsmasker

Det er onsdag igen. Halvdelen af arbejdsugen er forbi. Dagen har været lang, fyldt med sjov og alvor. Det er vist sådan en onsdag skal være.

Dagen startede med først et møde, bagefter et andet, der blev afsluttet lidt tidligere, så vi kunne lege pakkeleg blandt pædagogerne. Jeg fik tømt ovnen for færdigglaseret ler og taget billeder til dagens indlæg. Jeg nåede at tabe en enkelt af de små glatte pinde gennem revnerne i terrassen, som jeg brugte som baggrund.

Heldigvis kan man komme ind under terrassen, via en dør med en hængelås, i den ene ende. Det viste sig at nogen børn har haft en fest, og før jeg kunne få nøglen i låsen, måtte jeg ud i en større operation med en spidstang, og endte med at være pænt imponeret over hvor stort et stykke plastik, der kan stoppes i et nøglehul til en helt almindelig Ruko-systemnøgle.

Det lykkedes, jeg fandt strikkepinden. Jeg havde forestillet mig et noget mere spindelsvævsfyldt hulrum under plankegulvet, end jeg fandt. Til gengæld er det vildt så mange blade, der kan flyve ind under sådan en - lukketheden til trods.

Senere kom der børn. Børn der skulle lave julegaver, børn, der skulle hjælpes, børn der havde spørgsmål og børn der rigtig gode til at vente, når jeg står alene voksen og skal hele vejen rundt. For år tilbage lavede vi en liste, de kunne skrive sig på. Det er slet ikke nødvendigt i år. De venter bare, laver noget andet eller hygger med vennerne. Det er skønt.

Jeg endte hos Oscar, der er en pylret baby i dag. Sådan er det nogen dage, og jeg efterlod ham hos sin mor, inden jeg kørte i Centret efter alle mulige mærkelige ting, jeg har samlet sammen til over flere dage.















Læse:

Mærket for livet bliver mere spændende, som siderne vendes. Der er et hav af spørgsmål, der næsten overflødiggør selve historien. Underhistorierne og sidehistorierne bliver mere spændende, og selve historien er bare med, for at binde resten sammen.

Jeg forestiller mig at den oprindelige historie får mere bid, efterhånden som nogen af de mange spørgsmål får ben at gå på, og vender glad side efter side, mens jeg bliver mere og mere nysgerrig på det persongalleri, der befolker bogen.


Strikke:

Jeg strikker med på Garnvärks julekalendervanter. Jeg er ikke overbevist om at det er en god ide, for samtidig er jeg i gang med noget der føles som syvogtyve småprojekter, jeg optimistisk nok, tænker kan blive færdige inden jul.

Vanterne tager tid og weekenden med Oscar slog mig noget tilbage. Nu er jeg med igen, mangler halvdelen af dagens låge og glæder mig over at vide, at morgendagen er en hviledag, og derfor kan give noget mere tid til de der syvogtyve småprojekter.

Jeg er langsom til mønsterstrik. Det er langt fra jævnt og håber på at vand vil gøre forskellen. Selv på små pinde strikker jeg løst, og den første vante er meget længere end mine hænder. Igen håber jeg at det der vand kan gøre en forskel.

Jeg strikker af det solfarvede garn fra sidste sommer. Bundfarven er farvet med rødkål, mens mønsterfarven skifter fra rødløgsskaller over ellekogler til valnød. Det er et fint farveskift synes jeg.