Snoninger inden nytår

Kransekagen er bagt, gulvene vaskede og sengetøjet skiftet. Maden er spist, tilbage venter kagen fra før på midnat.





Tøserne er taget af sted, med maverne fulde af mad og mod på festligheder natten lang.Tilbage er Anders og jeg, alene og uden andre planer end den famøse kransekage, når klokken slår tolv.

Jeg har ikke taget julepynten ned, for jeg fik den aldrig op. Heller ikke nytåret har fået plads til pynt. Vi har ikke brug for pynt, vi nyder bare at være her, sammen om lige det vi har lyst til. Sådan kan vi bedst lide nytårsaften.

God mad, lidt ud over det sædvanlige og stille væren sammen. Nytårstalen er hørt og udenfor akkompagneres hele herligheden af bulder og brag, mens den ene smukke stjerne efter den anden folder sig ud.

Jeg tager mig i at tænke, om der mon er noget tilbage, når klokken slår tolv, vi lukker op til altanen, kigger med og spiser kransekage.

Det er i hvert fald hermed konstateret at Rødovre og omegn har stået for en temmelig stor del af årets nytårskrudt.





Og inden året for alvor rinder ud, er der lige tid til at sende fakta om den sidste lille trøje af rester, jeg strikkede og pakkede ind til Oscar juleaften.

Denne sidste i den foreløbige række strikkede jeg mere eller mindre efter gehør. Strikkeprøven blev første udkast, der blev for stor, men gav plads til mål, så en mindre kunne se dagens lys.

Men inden fakta vil jeg ønske alle et godt nytår.








Design: Restesnoninger af egen avl.


Garn: Uld & Co Lambswool i et par grønne nuancer. Begge, sammen med en lillebitte rest, resterne fra sjalet jeg strikkede, glædede mig over og derefter smed væk. Jeg håber stadig at nogen der savner varme fandt det. For væk var det, da jeg gik turen tilbage.

Den færdige lille trøje vejer hele 112 gram.


Pinde: 3,25 mm. Både rundpinde og strømpepinde og en enkelt hjælpepind.


Størrelse: Omkring 6 måneder. Vil jeg tro





Bemærkninger: Helt alene kan jeg ikke tage æren for den lille trøje. Jerg fandt nemlig snoningen og varianter i Norah Gaughan's Knitted Cable Sourcebook.

Trøjen er strikket nedefra og op, med ribkanter og en enkelt retrille alle vegne mellem rib og mønster.

Ved halsen og langs den ene forkant lykkedes det at skabe en illusion af overgang med en lillebitte rest grønt, der farvemæssigt ligger lige mellem den lyse og den mørke. Den mørke fungerede også godt ved ærmerne, mens den anden forkant og nederst på trøjen ikke fik samme optiske overgang, da retrillen blev strikket af det garn, der alligevel sad på pinden.

Sådan er det med rester.


Når det er sagt, synes jeg faktisk den blev rigtig god.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.