mandag den 31. december 2018
Ankers Jakke
Mens årets næstsidste dag er gået sin gang, tøserne har grinet og hygget bag Emilies dør og Anders og jeg har planlagt morgendagens middag, der nok skal blive god og lidt mere luksuriøs end til hverdag, men så heller ikke mere, er jeg ved at have styr på støvede gulve og årets sidste vasketøj.
De sidste billeder af strikkede trøjer ligger stadig i kameraret og presser på. selvfølgelig skal de vises frem.
Ankers Jakke var blandt den lille bunke trøjer babyen kunne pakke op til jul. Ja, han gjorde det nok ikke selv, og er nok også temmelig ligeglad, så længe han ikke fryser. Det har jeg nu gjort mit for ikke skal ske.
Jeg har stadig masser af rester i små portioner liggende og det kunne være hyggeligt at fremstille en bunke, så han i ny og næ kunne udstyres med en ny trøje, og have de på, på vej hjem, når han har været på besøg
Måske ikke en ny hver uge... men en gang imellem.
Det tænker jeg vil være sjovere end at overrække til forældrene.
Design: Ankers Jakke fra Petite Knit.
Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i blå nuancer. Jeg afsluttede med brun på ærmerne, og fortsatte den brune som knapper, da det resterende blå jeg havde liggende, ikke passede til det første blå.
Den færdige trøje vejer 84 gram.
Pinde: Rundpinde og strømepinde (til ærmerne) 3,75 mm.
Størrelse: 6-9 måneder
Bemærkninger: Næh...
Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den er SÅ fin! Godt nytår! Tak for alt det du deler på din blog. Glæder mig allerede til næste år!
SvarSletTusind tak christunte og godt nytår til dig :)
Slet