Onsdagsmasker

Julefreden har sænket sig over sommerhuset i det nordjyske - eller er det Vendsyssel? - diskussionerne har været højlydte, sammen med snakken om geografi, oppe og nede. For ikke at tale om henne, i, på, højre og venstre.

Mens man ikke må være i Aarhus og sige "Nede i Aalborg", kan man godt sidde tæt på Løkken og sige det samme. Ord er ikke altid nemme. Forholdsord er ikke nemmere.

Julemaden er næsten spist, vi gør vores bedste for at gøre kål på det sidste, Rummikup bliver spillet i stor stil. Canasta er forsøgt, nogen havde bedre styr på reglerne end andre. Den minimale mængde konfekt tøserne fremstillede af sidsteøjebliksindkøb er forsvundet og der er som sådan helt i orden.

En kæreste er kommet på visit for en enkelt overnatning, og vi pakker stille sammen, for i løbet af dagen skal vi alle hvert til sit. Nogen til julefrokost hos svigerfamilien, nogen hjem mod arbejde, mens vi andre bare skal hjem.

Men inden vi for alvor pakker sammen, og kører mod toget, nyder vi de sidste timer i skønt selskab.



















Læse:

Jeg havde Henning Mankell med i kufferten. Hånden er en slags enkeltstående bog i serien om Kurt Wallander, der er skrevet for mange år siden for et hollandsk forlag, der ønskede en kortere roman, der kunne deles ud til kunder, for at få flere til at læse.

Langt senere, da serien havde fået sidste punktum, fandt han den frem igen, pudsede af og fik den udgivet. Hånden er en fin lille bog, med en fin historie. Men noget større plot, nogen større spænding er ikke at finde. Skrivestilen virker en smule mere naiv end de tidligere Wallanderbøger og nogen har bestemt glemt at læse korrektur på den danske udgave.

Det irriterer mig at læse tekster, hvor bøjninger er forkerte, ord mangler eller sætninger er mærkeligt udformet.

Jeg har alligevel læst hele historien og er fortsat i den sidste del af bogen, der handler om hvordan Wallander opstod og hvordan han blev til en figur, der udvikler sig, ligner os andre og ikke kun blev en enkeltstående figur i en enkeltstående roman.


Strikke:

Det lykkedes mig at strikke fire små trøjer til Oscar inden jul. Alle af rester og alle i forskellige størrelser.

En femte var i støbeskeen, men jeg nåede det ikke. Jeg nåede at slå op inden vi tog hjemmefra, og mens julekalendervanterne har fyldt en del, har den lille trøje også fået en smule opmærksomhed.

Jeg strikker i rester fra kjolen, jeg strikkede tidligere i år. Jeg har en del af del gul-grønne tilbage, men holder mig til de grå rester og tænker at den gul-grønne senere kan blive til en kjole til Rose.

Modellen er Corydalis af Lykkefanten. Oprindelig en kjole, men jeg omformer og strikker en lille åben trøje med lange ærmer. Jeg ville gerne have gentaget kanten forneden, men proportionerne passer ikke, så nu får den mørke kanter over det hele, og når jeg komme hjem skal jeg på en alvorlig jagt på knapper.

For sjovt nok har jeg masser af pæne små knapper. De er bare allesammen temmelig tøsede.