Det er søndag, dagen før dagen og den sidste af de fire søndage inden jul.
I dag har min mor og min søster pakket små figurer fra lerværkstedet ud. De små figurer var hyggelige at lave, nemme at komme omkring og til at overskue, mens børn sad omkring bordet og ind imellem havde brug for hjælp til dette eller hint.
Planen var i første omgang ideer til næste gang vi åbner lerværkstedet, men ingen virkede synderligt imponerede, så jeg inddragede i stedet de små dyr til adventsgaver.
Sådan et par uger med lerværksted lige inden efterårsferien viste sig som en god plan. For det tager lang tid før man står med det endelige projekt, når der både skal tørres, brændes, glaseres og brændes igen. De fleste nåede at få fine julegaver med hjem, mens der stadig står en lille smule forglødet ler, der ikke nåede glaseringen, fordi andre ting blev vigtigere.
Sådan kan det gå.
Men mine små projekter nåede i hus.
En ugle med lange ben, der kan hænge.
Jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre på ideen, og en anden gang skal der videreudvikles på fødderne, der ikke gjorde helt som jeg som jeg havde forventet.
Jeg havde en ide om at fødderne skulle stritte lidt til hver sin side, men havde glemt at tage højde for tyngdekraft. Selvfølgelig vil sådan et sæt fødder hænge lige ned. Det burde jeg nok have sagt mig selv.
Jeg vil stadig gerne have strittende fødder, og tænker om der måske kun skal være en fod, eller om opbygningen skal være en helt anden.
Jeg har tid til at tænke. Lerværkstedet venter ikke lige rundt om hjørnet.
Et lille får, jeg forestiller mig kan hænge i et bundt med nøgler.
Jeg lavede en lille kat for længe siden, der på trods af et hårdt liv, i et nøglebundt, har overlevet temmelig længe. Et øre er slået af, og rifter er kommet til, når nøglerne er håndteret hårdt, eller ligefrem faldet på gulvet.
Det lille får går muligvis også en uvis fremtid i møde, men jeg ville alligevel lade det stå sin prøve, og overveje en udskiftning, når jeg næste gang står med ler mellem fingrene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar