fredag den 28. januar 2011

Hvorfor!?


januar 2011


Gid vi aldrig var kommet dertil.

Nu er vi her, og jeg ser ingen vej tilbage.

Tilbage ville betyde endnu mange år, med hoppen for en anden i forsøget på at skærme børnene.

Vejen frem betyder mudderkastning, selvom jeg kan forsøge at holde min sti ren.

Det gør stadig ondt, og jeg ser ingen gylden mellemvej.

Kun tanken om at tiden rinder ud og årene mod enden bliver kortere.

SUK!

11 kommentarer:

  1. Søde ......Jeg aner grimme problemer og trængsler for dig og dine,---det gør mig ondt for dig. Men jeg aner også en sej fighter ....så du kan bare!!!Gode tanker fra Tove

    SvarSlet
  2. Puha, det lyder som du har dit at kæmpe med for tiden. Jeg håber, at du får adresseret tingene på en måde, som du selv kan stå inde for. Hvordan andre opfører sig er jo til syvende og sidst ikke dit ansvar.
    Varme tanker Pialouise

    SvarSlet
  3. Øv da, det lyder fælt og ikke rart! Tanker og de bedste hilsner herfra!
    Jette / Kamma og Ko

    SvarSlet
  4. kære Pernille

    jeg håber alt det bedste og at vejen frem gør mindst muligt ondt på jer alle . mange tanker
    kh♥ marianne

    SvarSlet
  5. Puh, det er det værste - skilsmisse og tiden derefter, som ikke blot er et år eller to og så er alting lykkeligt igen. Jeg håber du kan holde det ud og at I alle kommer godt igennem.
    Knus

    SvarSlet
  6. Jeg er enormt dårlig til at læse mellem linjerne,men jeg ønsker dig alt godt.

    SvarSlet
  7. Jeg håber, I alle kommer godt igennem krisen. Det kan tage rigtig lang tid at finde sig selv igen, men det kán lade sige gøre.

    SvarSlet
  8. Tusind tak allesammen, jeg er helt overvældet over al den opbakning :)
    Jo jeg fighter og bliver ved og stiller krav og skælder ud.
    Og det ser ud til at lykkedes - også denne gang.
    Desværre tror jeg ikke på at det er for altid. Der kommer altid en næste gang. Nu håber jeg så bare der er lang tid til.

    SvarSlet
  9. Puha Pernille, jeg sender dig en masse overskud, for det kræver det... og vilje. Knus

    SvarSlet
  10. Tak Frederikke, jeg kæmper videre. Jeg giver ikke op, selvom jeg godt kan blive både sur, vred og såret.

    SvarSlet
  11. puha kender godt det at alle følelserne bliver aktiveret, men godt at du ikke giver op. sender dig de bedste tanker om en lysere dag i morgen og frem

    SvarSlet