Tirsdag

Dagen startede med sol og sne på retur. Så meget sol at de grågrumsede snerester, langs kanter og veje, så helt hyggelige og vinterhvide ud.

Formiddagen bød på gensyn med en dejlighed og effektivitet. Selvom effektiviteten dækkede over knap så rare omstændigheder, var gensynet godt og sejheden inviteret indenfor.

I Caféen er der travlhed, men ikke så meget som i går, da tyve unge på en og samme tid forventede hjælp og retstilling. Julegaveproduktionen er for alvor gået ind, og med den panikken og råbene på hjælp.

Når jeg på fredag går på juleferie, opleves helt sikkert et ramaskrig, for hvem skal så hjælpe, når de absolut sidste forberedelser går ind. Jeg vil gå på ferie i sikker forvisning om at andre kan træde til, og at julegaverne nok skal blive færdige.

Mens dagen startede med solskin, er aftenen i højere grad fyldt med smerter, der ikke bare irriterer, men måske også kunne gå hen og blive noget, der skal kigges ekstra på.
Værre er det nu ikke, men tidlige afgange mod dyner og en morgendag, der bringer ny viden er ikke at fornægte.