Efter en dejlig jul er familien draget hjemad og Tullebarnet taget mod det fædrende ophav.
Når selv ungerne dagen derpå begynder at udbryde sammenhænge om den bedste jul nogensinde, er det nok ikke helt forkert. Også selvom juletræet blev en smule større end beregnet, så dansen måtte aflyses til fordel for stillesiddende sang.
Blandt julens gaver, befandt sig den samlede Friendsbox. Anden sæson er nået og meget andet sker her ikke. Håndledet driller, så onkelsweateren, der mangler ærmer, må vente lidt endnu. En ret irriterende skade – sådan et håndled. Computerbrug er heller ikke blandt favoritterne!
Men vi har det godt - og hygger. Og jeg kan sy. Små sting i hånden. Patchworkblomsterne, der længe har ligget, er fundet frem og holder vennerne med selskab.. Mon ikke det er ved at være tid til endnu et afsnit…
Sikke et dejligt billede du har taget. Og hvor er det heldigt du kan sy med dit skadede håndled, det er slemt ikke at kunne nørkle med et eller andet, med Friends til. Dejligt at have julefri :)
SvarSletDet ser meget mystisk og trolde-agtigt ud. Måske tænker jeg sådan, fordi jeg lige så Narnia i går?
SvarSletGitte, jeg prøver, men skal vist alligevel passe lidt på :)
SvarSletLinnea, Narnia er fabelagtig og jeg kan godt forstå dine tanker - og det selvom den lille grotte og fyrfadslyset er fra vores noget mere hjemlige altan :)