Lørdag

Dagen er gået på hæld, nærmest uden jeg opdagede det.

Gårsdagen betød julefrokost med lækker mad, sjov og underholdning, sammen med en bunke dejlige mennesker. Hele dagen summede institutionen af forberedelser, og ungerne var ikke udelt tilfredse med brødbagning og risalamandeproduktion, der ikke var til dem.

Superhyggeligt var det, og alligevel endte jeg med at gå tidligt hjem, gennem romantiske dalende snefnug, der i løbet af aftenen og natten endnu engang dækkede med et vinterlandskab til følge.

Hjemme var der ro. Anders var faldet i søvn, selvom han havde været temmelig sikker på, stadig at være vågen, når jeg nåede hjem. Men han havde lavet the, og ovenpå en aften sammen med summende kolleger, sjov og spas, var det dejligt at sidde alene, med en god kop the og spændende ord i en bog.

For første gang i lang tid, måtte jeg indrømme ikke kun at glæde mig over en weekend uden børn. Min mave knugede over en weekend, der måske ikke udelukkende vil bringe glæde for ungerne. Jeg bliver i tvivl om frustrationer og aggressioner vil gå ud over dem, når de er nærmest.

Emilie var i telefonen i morges. Der var glæde at spore, og min mave faldt til ro.

Ingen børn og sene sengetider betyder også sene ståoptider. Jeg lokkede Anders med i Skattekisten, og inden vi så os om var klokken mange, butikken langt fra gennemset og mørket faldet på.

Lidt fik vi med hjem. Og endda et kup. Den længe savnede boremaskine (Som nogen lånte ud, men glemte at få tilbage) blev erstattet, da en af samme slags lå i et hjørne og gjorde sig til. For halvtreds kroner Bosch – endda testet i butikkens stikkontakt – det sagde vi ikke nej til.

Nu venter en stille aften med lidt nørklen og hygge, før morgendagen både bringer ungerne hjem og venindesnak er planlagt.