Min tur rundt efter gaver startede med bus mod Rådhuspladsen. Det gik pludselig op for mig, hvor længe siden det er jeg for alvor har været helt inde om byen.
Nok har jeg set pladsen uden HT-terminalen, men tydeligvis ikke nok til ikke, at blive slået af hvor åbent og lyst der er nu.
Og selvom jeg ved at metrobyggeriet er i fuld gang, og har observeret nedlægninger af butikker i Rådhusarkaden, var det alligevel lidt mærkeligt at vende blikket mod Industriens Hus, der står som en kulisse til en katastrofefilm. Jeg har ingen anelse om hvordan der ender med at se ud, men jeg kan ikke komme uden om at være lidt spændt.
Nogen ting er heldigvis som de plejer. Juletræet på Rådhuspladsen stod, hvor det altid står, med stjerne, lys og flettede hjerter. Men der var også andre træer. Flere skulle det vise sig, jeg fandt bare kun det ene – på Rådhuspladsen.
Jeg har en erindring om at have set eller hørt noget om dekorerede juletræer rundt om i København, men selvom jeg kiggede hele vejen ned ad Strøget, lykkedes det mig kun at finde et på Rådhuspladsen og et foran metroen ved Kongens Nytorv.
Hjemme viste det sig at min ide om flere af slagsen holdt stik. Hvor mange der står rundt om i byen er jeg ikke helt sikker på – men mange.
Projektet hedder Happy Xmastrees. Den seksogtyvende bliver de alle i samlet i Øksnehallen til en fælles udstilling, hvorefter de fra den niogtyvende bliver sat på auktion hos Lauritz.com. Overskudet går til skovplantning i Mali.
Jeg kan godt lide sådan nogle projekter, og jeg kan også ærgre mig bare en lille smule over, at jeg ikke fik øje på flere.
Til gengæld fik jeg alt hvad jeg skulle have. Inklusive den mest fjollede julegave jeg til dato har købt. Så fjollet, at jeg allerede kan forestille mig, jeg kommer til at fortryde. Men når nu Tøsebarnet har sukket og ønsket og ligefrem overvejet opsparing, og stadig snakker, selvom ønskværdigheden dukkede op for lang, lang, lang tid siden. Og der så pludselig står et eksemplar til en pris langt under den gængse… Ja så slog vi til, og blev enige om at gøre det – også selvom vi sikkert begge ender med at sætte restriktioner og ønske noget hårdt at slå os selv i hovedet med, inden der er gået mange måneder.. uger.. dage.. timer…
Nogengange tror jeg bare, det er sådan det skal være :)
Takker for opdateringen af Rådhuspladsens udseende. :o)
SvarSletHar ikke været der siden i sommers, og det var da først da jeg læste din tekst, at jeg kunne se, det var Industriens Hus.
Det var så lidt Esther, jeg måbede et kort øjeblik, inden sammenhængen gik op for mig :)
SvarSlet