Så er den her, den nye opvaskemaskine. Jubii og hvor skal jeg glæde mig over al den tid, der nu kan bruges til helt andre projekter. Og det selvom jeg faktisk godt kan synes, det er ganske hyggeligt at vaske op.. jeg vil bare hellere strikke.
Her burde selvfølgelig være et fint billede af den nye arbejdskraft, men det synes jeg er for kedeligt. Så hellere et med sne, for lige som sneen var på retur, daler den nu ned igen. Store bløde fnug, der giver håb om endnu et snedækket vinterromantisk bylandskab.
Maskinen hedder Miele og er allerede i gang. Og da nu den var min, besluttede jeg at læse brugsanvisningen noget nøjere end dengang vi sidste sommer fik ny i Caféen. Den er nemlig helt magen til, og jeg erindrer noget om, at jeg hældte vand og salt på i forkert rækkefølge, netop fordi jeg glemte at læse grundigt.
Den grundige læsning betød også at jeg nu ved, der faktisk findes en børnesikríng, der kan slåes til og forhindre børn i at åbne. Det er slet ikke dårligt at vide, specielt da Caféen er fyldt med børn, der af uransagelige årsager ikke kan se om maskinen kører, åbner og glemmer at lukke igen… Børnesikring here I come!
I øvrigt gik det lige op for mig at den gamle gik kaput helt tilbage i august.. her gik jeg og troede det bare drejede sig om et par måneder. Man kan vende sig til meget, og jeg kan konstatere at så var det åbentbart ikke værre :)
Tillykke.
SvarSletFør vi fik opvaskemaskine, gik diskussionen på hvem der skulle tage opvasken.
Nu går diskussionen på, hvem skal fylde og tømme.
Men nej, hvor er vi glade for den.
Tillykke, med det nye apparat. Jeg er stadig på håndkraft, men det er nu mere fordi, jeg ved indflytningen skulle vælge jeg skulle have en vaskemaskine eller opvaskemaskine, så ...
SvarSletHvis jeg er heldig (=hvis vejret tillader gæster fra Skåne) får jeg installeret min allerførste opvaskemaskine i morgen.
SvarSletJeg glæææææder mig :)
Rimkoger, den diskussion kender jeg godt. Faktisk er jeg helt sikker på, den nok skal dukke op.
SvarSletMin far plejer at snakke om, at det ville være meget nemmere med to maskiner - så kunne den ene indeholde det rene, mens den anden blev fyldt med beskidt... og omvendt... :)
Tak Sifka. Vi har en udemærket vaskeordning i kælderen, ellers ville jeg også have valgt vask frem for opvask :)
Esther, så håber jeg på vejret tillader gæster fra Skåne :)
Hej Pernille, tillykke med din nyerhvervede strikketid! Jeg håber fraülein Miele vil arbejde trofast for jer :)
SvarSletDet satser jeg stærkt på, mette :)
SvarSlet