Pakkeleg

Fredag var startskudet til en ferie, der løber helt til næste år.

Åh, som jeg skal hygge og pusle og hygge og.. og.. og… Når bare jeg også får ryddet og rengjort, for den del af aftalerne har haltet en hel del de sidste uger. Og rent skal her være, for yndlingsfamilien har meldt sin ankomst den treogtyvende og tager ikke hjem før det har været jul med pakker, mad og juletræ.

Pakkerne tog vi en lille forsmag på i dag, for moderen min havde inviteret til familiehygge og pakkeleg. Undervejs fik hun sagt noget om at lave  gaver selv. Af en eller anden grund hoppede resten af familien på, og selvom både værtinderne og resten af gæsterne havde købt, var det en hyggelig fornemmelse at kunne diske op med næsten hundrede procent hjemmelavede gaver.

Ungersvenden brugte formiddagen på at bage biscotti. Et par håndfulde blev pakket i hver sin æske som hans bidrag. Opskriften fandt jeg hos Liselotte.. og det er ikke sidste gang, de skal laves her i huset… heldigvis hørte han efter og lavede en dobbeltportion.

Tøsebarnet var den eneste, der var i god tid, og har for længe siden lavet ikke mindre end to lys af gele og hjemført fra Caféen. Fik jeg sagt, vi skulle have to gaver med hver.

Anders lavede de lækreste fyrfadsstager af messing og noget andet metal. De blev pænt pakket ind, og min mor var den heldige vinder. Hun blev rigtig glad og Anders blev rigtig glad for glæden. Han lavede også en anden stage, men beslutttede den ikke skulle indgå i pakkelegen og købte i stedet lækkert chokolade, jeg var så heldig at hjemføre.

Og mig… Jeg prøvede af. Prøvede et par stykker af de kreativiteter jeg for længe siden har spottet rundt om i blogland.

Dels flettede hjerter af bomuldsstoffer påstrøget toenhalv-centimeters linningsvlies. dem laver jeg gerne flere af, jeg har set dem flere steder, men kan kun huske et. De var hurtige og lave, og med linningsvlies bliver de samtidig både tykke og hyggelige at sidde med bagefter. 

Dels en lille skål af hamaperler. Det har jeg længe gerne ville, og da Mette for kort tid siden viste smeltede perler til armbånd, dukkede ideen op igen. Mit første forsøg blev ikke det bedste, men godt modtaget. Jeg glemte jeg havde en skål i ovnen og perlerne fik lidt for længe. Men jeg havde ikke tid til endnu et forsøg. Til gengæld er det ikke det sidste forsøg, for Emilie har allerede meldt sig på banen, selvom hun højt og tydeligt erklærede, da vi tidligere i dag købte perler til foretagenet (vi har haft masser, men de er pist væk), at hun var færdig med det der perleleg.

Slet ikke nogen dårlig start på ferien.