tirsdag den 25. november 2008

Kapitulation


Der sad jeg så, midt i den sene aftensmad, og kunne ikke længere holde øjnene åbne.

En tidlig aften blev det - retræte til sengen. Det er nu også rart ind imellem, at ligge der og kunne høre resten af familien gøre klar til natten :)

I dag står den på tandlægebesøg. Der skal tjekkes op på, om den 12-årstand der skulle have tittet frem for flere år siden, men i stedet har valgt at blive i kæben på ungersvenden og hygge sig der, endelig har tænkt sig at se dagens lys, efter at være hjulpet lidt :)

I aften har vi inviteret forældre til at komme og lave alle de julegaver ungerne ikke gider lave.
Det er ikke så tit vi ser forældre i Caféen, så da de selv foreslog det, tog vi straks udfordringen op, og inviterede.

Jeg er lidt spændt på om der kommer nogen, og om der overhovedet bliver brug for de godt 40 sandwiches jeg lige skal have lavet, når jeg når frem senere på dagen.

Ellers er jeg sikker på, de nok skal få ben at gå på i morgen, når de sultne teenagere, der af en eller anden grund aldrig har madpakke med i skole, ender hos os efter skoletid :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar