tirsdag den 11. november 2008

Jeg - En billardhaj!


De sidste dage - der også inkluderer dage fra sidste uge - har jeg spillet lidt billard.
Nu er jeg jo egentlig ikke specielt god til det. Jeg har allerede på forhånd opgivet strategi omkring hvor kuglen ender, så jeg kan ramme den næste eller hvor på kuglen jeg rammer for at få den til at trille den ene eller den anden vej. Hvis bare jeg får kuglerne i hul, så er jeg tilfreds :)

Min søde kollega er ret god, og endnu næsten ubesejret.
Vi har næsten hvert år et enkelt medlem, der formår at spille lige op med ham.

Resten af medlemmerne - eller i hvert fald dem af dem, der altid må se sig besejret af min søde kollega - har pludselig set at de højst sandsynligt kan besejre mig! Det er jo ret smart :)

Billede lånt på nettet

I dag synes så det medlem, der normalt må beregnes som den bedste blandt medlemmerne, at han da lige skulle spille med mig - og jeg vandt!!!
Okey jeg vandt een omgang! Da vi spiller bedst af tre, har jeg jo nok sådan rent teknisk tabt (men det er ligemeget - jeg vandt også ... lidt)

Jeg tror, jeg skal gøre noget ved det.
Jeg ender som en haj!

2 kommentarer:

  1. Selvfølgelig ender du som en haj!

    Der er poolturnering på mit studie i slutningen af november. Sidste år gik en studiekammerat og jeg i finalen - og tabte da jeg skød den sorte ball i det forkerte hul. Bittert, vi førte nemlig stort. Nu er presset stort i år, men vi krydser fingre. Uanset hvad bliver det en rigtig fornøjelig aften :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig god fornøjelse.
    Det glæder jeg mig til at høre om :)

    SvarSlet