torsdag den 20. november 2008
Teenager-knas
Ungersvenden har gennem længere tid skrantet lidt for meget.
Lidt for ofte er han dårlig om morgenen.
Lidt for ofte har han kvalme.
Lidt for ofte ser han sølle og halvgennemsigtig ud.
Lidt for ofte bliver han hjemme og sover det meste af dagen.
Lidt for ofte tager han hjem midt i skoledagen.
Det er ikke fordi det er hver uge, men det er eskaleret over det sidste halve år - mindst.
Nu har jeg fået nok. Det holder ikke. Lægen havde først tid om ca 14 dage, men hvis vi kom forbi i går eftermiddags, ville sygeplejesken tage en hurtig blodprøve, for lige at se om der skulle være noget helt galt.
Et lille prik i fingeren - så var det klaret. Troede vi!
Prøven var fin, men der var lige nogle udsving som godt kunne tyde på noget eller måske ikke.
En patient var udeblevet, så vi kom til. Lægen trykkede, lyttede og kiggede, hvorefter vi igen blev sendt ud til sygeplejesken, der nu skulle tage en rigtig blodprøve.
Det havde ungersvenden ikke prøvet før. Og kunne konstatere, at det brød han sig ikke specielt om.
Om 14 dage skulle det så være muligt at få nogle svar.
Jeg hælder nok stadig mest til ideen om for dårlig kost (kræsen teenager - grønt????), for lidt søvn og hvordan har han det egentlig i skolen. Han siger selv det går fint... meeen mødre kan nogengange være lidt skeptiske :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg krydser fingre for at det er maden og vet. manglende indtagelse der er problemet. Hvad med søvnen - går han for sent i seng? eller? Jeg håber at løsningen bliver fundet
SvarSletDet håber jeg også, det holder ikke at være syg hvert andet øjeblik.
SvarSletJeg er ikke så god til det der med vitaminpiller... men jeg tror lige jeg vil finde nogle alligevel :)
Den omgang var vi igennem sidste efterår, og langt om længe fandt lægen frem til, at det var presset fra klassekammeraterne. Lægen og mindste fik en god snak, mens jeg sad i venteværelset. Nu er hun på efterskole og vi startede med ondt i maven, men har styr på det igen. Håber ikke det er alvorligt med ham.
SvarSletGitte der er lidt det, jeg er bange for.
SvarSletHan har været gennem flere omgange med pres fra kammaraterne på skolen. Sidste år, var han med i et forløb, der virkede rigtig godt. Han fik det helt klart bedre med sig selv og tog i langt højere grad sit liv i egne hænder.
Det er helt sikkert, at det stadig spøger i baggrunden - i hvert fald i mit hoved.
Jeg har sagt det til ham, men han siger selv det går godt på skolen. Det betyder jo ikke det er rigtigt.
Nu ser vi lige hvor vi ender og så tager vi den derfra :)