onsdag den 19. november 2008

Testing 1-2-3


Ingen tvivl om at mit arbejde som pædagog også har givet mig viden om og indblik i mange andre fag. Der er de oplagte - som madlavning etc, men at jeg skulle ende som redaktør på det månedlige nyhedsbrev og nu også en kapacitet når det gælder lyd, det havde jeg alligevel ikke regnet med :)


I aften har der været et foredrag på skolen. 190 pædagoger fra hele kommunen kom og spiste for derefter at høre om kommunikation og konfliktmægling.


Foredraget der i højere grad mindede om et show og virkelig gav stof til eftertanke, stod
Lars Mogensen for. En mand der i den grad forstod at fange hele salen og krydrede hele aftenen med eksempler fra sit eget liv.

De sidste år har der været afholdt to foredrag om året for alle kommunens ansatte, og alle med et indholdt vi i hverdagen kan relatere til. Hos os synes chefen at arrangementerne er så vigtige at de bliver beregnet som personalemøder - jeg kan kun give ham ret.

Samme chef synes ikke bespisningen og sædekapaciteten de sidste gange har været helt i orden, og inden han fik set sig om, havde han overtaget :)


Da han alligevel ikke synes at kunne klare det hele på egen hånd, blev klubfolkene (det er vist også mig) hurtigt inddraget. Og da han efter forespørgsel fik at vide, der skulle være mulighed for lyd fra computeren, var det jeg pludselig var overdraget hvervet som lydmand.

I Caféen har vi et karaokeanlæg med en rigtig mixerpult og en kæmpe forstærker. Efterhånden har jeg lært mig at samle og stille op ret hurtigt og har også en vis forståelse for hvilke knapper jeg skal blive væk fra.



Stillet op og afprøvet efter alle kunstens regler blev det, hvorpå det viste sig, han ikke skulle bruge lyd - bortset fra den han selv frembragte. Til det kunne salens eksisterende anlæg snildt være brugt :)

Nu ved vi så, at vores lydanlæg kan bruges til andet end musik og sang. At det er temmelig simplet at sætte det sammen med computer eller andet, der sammen med en projektor laver et pænt skarpt billede på storskærmen i salen...

... Nu mangler vi bare at finde datoen for en filmaften på en biografstor skærm :)

3 kommentarer:

  1. Som pædagog til man kunne meget :-)

    SvarSlet
  2. Og der skulle så ha stået; Som pædagog skal man kunne meget... :-)

    SvarSlet
  3. Ja det skal man. Og det er helt bestemt også sjovt at lære nyt :)

    SvarSlet