Fordi det har kørt rundt i hovedet på mig de sidste dage, bliver jeg nødt til at skrive noget om det!
I tirsdags, da jeg sad hos tandlægen og ventede på, at det kunne blive Daniels tur, øjnede jeg kort en overskrift i en gratisavis (jeg har glemt hvilken), der lå på bordet og måtte lige læse.
Artiklen handlede om hvordan flere og flere, ofte efterskoler, bruger at gennemse elevernes mobiltelefoner når der er mistanke om vold, hærværk, hashrygning el.lign.
Rent juridisk er det ulovligt, da mobiltelefonerne er underlagt lov om personlig frihed, eller hvad det hedder, men i det øjeblik eleven bliver spurgt om den voksne lige må se mobilen, og eleven svarer ja, er der givet tilsagn og så er det i orden.
En børnepsykolog udtalte, at selvfølgelig vil eleven sige ja, dels fordi der uanset hvor meget "på lige fod" børn og voksne er, altid vil være tale om at den voksne er den voksne og dermed også autoriteten og den ansvarlige. Samtidig er det muligt eleven giver tilsagn, men hvis ikke der er en forståelse for hvad der siges ja til, er det stadig ikke lovligt.
En anden person indenfor systemet, vistnok endda politiet (jeg er ikke helt sikker) fik udtalt at det var da en fantastisk måde at stoppe problemerne, inden det går for vidt.
Jeg sad tilbage med en forargelse og en måben over hvad voksne mener at kunne tillade sig!
Inde i mit hoved (det fik børnespykologen iøvrigt også sagt) har mobiltelefonerne i dag udviklet sig til at være en personlig dagbog, kalender, whatever...
I mit arbejde er jeg meget opmærksom på, at mobiltelefoner er personlige. De er ikke noget andre skal snage i eller lige kigge i. Nej mobiltelefonen er så personlig at det bare er forbudt område for andre.
Det er så vigtigt for mig, at jeg mere end en gang har haft snakken med unger i caféen, der ikke har forstået vigtigheden af personlig integritet. Og jeg slår hårdt ned på det!
Derfor bliver jeg så harm, når nogen i "en god sags tjeneste" kan finde på at snage i unges mobiltelefoner.
Jeg er faktisk hamrende ligeglad med hvor meget happy-slapping eller andet der skulle ligge på telefonen. Det er en hel anden snak, og en hel anden del af opdragelse og måde at omgås hinanden på.
Jeg har svært ved at forestille mig en efterskolelærer der ville inddrage en dagbog, for lige at se om der skulle være skrevet noget, der giver stof til eftertanke i forbindelse med mistanke om det ene eller det andet, men at mobiltelefonen er i orden, det går over min forstand!
På Malenes efterskole, blev hendes mobil taget af en efterskolelærer, som straf for at hun havde "glemt" at sætte den på lydløs. I det døgn eller mere han havde den, hvad kan han ikke ha fået tiden til at gå med?
SvarSletJeg var så stikhamrende tosset, at han må ha brændt fingrene, da jeg skældte ud.
Jeg kan godt følge at mobilen bliver taget i timen, hvis den ringer. Men så skal den også leveres tilbage igen. Den der med, at så skal forældrene hente den på kontoret, har jeg svært ved at se som andet end disrespekt for ungerne og deres kultur.
SvarSletGodt du skældte ud!
Jeg er helt på linje med dig. Da jeg hørte om det tænkte jeg også at det er overskridelse på alle fronter. man kigger da heller ikke i folks kalender eller dagbog, som du skriver....
SvarSletJa lige præcis Marianne.
SvarSletFor mig er det i den grad grænseoverskridede.
Det var IKKE i en time :D
SvarSletHVA???
SvarSletDet gør det jo bare endnu værre - totalt uacceptabelt!
På vores ungers skole tager lærerne også telefonen med på kontoret, hvis den ringer i timen - der skal forældrene så hente den.
SvarSletJeg har en indstilling som du, men desværre tror jeg, at mange forældrene synes at det er ok, at indvadere de unge, hvis de føler at behovet er der - sådan lyder det, når jeg bringer emnet på bane.
Jeg har altid kæmpet som en ene mod mange i mine børns skoletid - nu har jeg givet op. Jeg synes næsten, at der er en ide om, at skolen skal tilbage til 50'erne eller noget lign. Kæft, trit og retning og ordnung muss sein.
Vi har haft diskutionen rigtig mange gange på mit arbejde.
SvarSletI SFO I har personalet besluttet at mobiler slet ikke må medbringes, for ikke at ungerne skal ringe hjem i stedet for at henvende sig hos de voksne ved problemer.
For mig at se er den beslutning udelukkende for de voksnes skyld, for helt ærligt; er det et problem at børnene ringer til forældrene? Det tror jeg alle børn vil gøre. Er problemet ikke i højrere grad de voksnes (både forældre og pædagogers) reaktion, når der bliver ringet?
Vi har lige haft netop det problem i yngstes klasse (4. klasse). Børn havde ringet hjem i konfliktsituationer og forældrene var mødt op på skolen. Lærerene ville inddrage alle mobiltelefoner ved skolestart og aflevere igen ved skoleslut. Det gjorde de heldigvis ikke, da vi alligevel var nogle forældre der mente det var helt forkert.
Det er ikke fedt at forældre møder op og undergraver de voksne på skolen, men for mig at se, er det forældrene, der glemmer at lære børnene at finde de voksne i nærheden i stedet for at overtage konflikten.
Vi kan ikke komme udenom at vores unger er vokset op med mobiltelefoner og opfatter dem, på en anden måde end os andre, der først har mødt dem langt senere. Det er en del af deres kultur, vi kan så bare hjælpe med at lære at bruge den fornuftig, i stedet for bare at kontrollere.
Ja kæft, trit og retning findes desværre mange steder :(