mandag den 22. september 2008
Strikketøj
I øjeblikket har jeg gang i to forskellige stykker strik:
Det er første er min optrævlede gamle sweater, der skal have et nyt liv. Det er ikke fordi jeg strikker på tynde pinde, men det tager alligevel lang tid.
Det er et strikketøj der bor i en pose og bliver taget med alle steder :)
Min plan er at lave en tunikaagtig ting med empiresnit.
Ti omgange mere og den nederste del er færdig. Derefter en række huller til bindebånd og så er jeg lidt i tvivl om overdelen skal være glat eller måske dobbelt perlestrik.
I hvert fald er jeg sikker på, at borten forneden, sammen med lidt indtagninger, kan blive rigtig god til ærmer med trompetfacon :)
Det andet er af det garn, bedsteveninden købte og jeg straks gik i gang med.
Strikketøjet ligger i en kurv ved sofaen, og jeg har strikket et par pinde i ny og næ.Det går stærkt. Jeg synes ikke jeg har strikket så meget, men pludselig er kroppen næsten færdig.
Det skal blive en lille åben trøje.
Opskriften er fundet i et Filati Magazin og jeg tror den bliver rigtig god.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar