søndag den 14. september 2008
Søndag
En rigtig søndag, jeg har lavet ingenting - eller har jeg?
Umiddelbart synes jeg, jeg har dasket lidt rundt, solen har skinnet fra en skyfri himmel, døre og vinduer har stået åbne - det har været herligt, og jeg har ikke bedrevet det store. Men så alligevel - rundt omkring er tydelige tegn på, at noget er der sket.
I kælderen hænger alt Emilies rene tøj og tørrer. Fire maskinfulde blev det til. Selvom det er meningen hun selv skal, har jeg alligevel både båret og været med til at hænge op.
Opvaskemaskinen er fyldt og kørt to gange. Det ses ikke mindst på køkkenbordet, der nu er til at få øje på.
I køkkenet står også muffins til smeden. Han hjalp for lang tid siden Anders med et projekt på arbejdet, mod kage. Pinligt, men ingen kage endnu - nu er der bagt, også nok til resten af familien.
Yndlingstanten (som måske nok i teorien er en tante, men ikke betegnes som sådan i mit hovede) fra Jylland ringede og vi snakkede i rigtig lang tid. Vi skal derover i efterårsferien, jeg glæder mig allerede.
Jeg begyndte at sy første par bukser. Men måtte stoppe, da jeg nåede til lynlåsen, og ikke havde nogen. Nu ligger der et par næsten færdige bukser. Skal forbi sybiksen i morgen - jeg løb også tør for vliseline.
Jeg har også strikket lidt. Mit håndled føles slet ikke ømt mere. Når Emilie er puttet og sover, tror jeg tæppet skal have de sidste 14 rækker og måske også en kant. Jeg må hellere passe på ikke at overanstrenge... Det ville ikke være godt med mere ømhed :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kalder du det at lave ingenting - og så på en søndag, hvor det er ok bare at være!
SvarSletLækre muffins og så lige et par bukser plus det løse. Flot gået.
Krista.
Det har været en af de dage, hvor jeg egentlig ikke synes jeg har lavet noget... når jeg så begynder at tælle... så har jeg alligevel været en del omkring...
SvarSletJa jeg synes faktisk også det var ret godt gået :)