torsdag den 25. september 2008

Jeg ku' tude


Endnu engang sidder jeg tilbage og føler mig som den værste af alle mødre, hvis ikke jeg gør som barnefaderen synes. Hvis ikke kommer alting til at gå ud over børnene, og det skal for alt i verden ikke ske.


At det betyder, at barnefaderen endnu engang får sin vilje og endnu engang springer over hvor gærdet er lavest kommer ofte i bagerste række, i forsøget på aldrig at lade ungerne mærke eller føle sig uønsket.

Men det må være slut.
Han kan true, han kan sige hvad han vil. Denne gang må han tage sin del af ansvaret og gøre som skrevet står.

Jeg ringer i morgen!

Lige nu fjerner det dog ikke krampen i maven og følelsen af at lade stå til overfor ungerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar