søndag den 14. september 2008
Med saks og knappenåle
Jeg har det med at klippe stof til at sy, som mange har det med montering.
Jeg går rundt om det, jeg finder på undskyldninger for ikke at gøre det, jeg opfinder vigtigere ting at foretage mig. Indtil jeg tager mig sammen og får klippet stoffet og det er egentlig meget hyggeligt, når først jeg har taget mig sammen.
(Faktisk kan jeg godt lide at montere - men det er en hemmelighed :))
Sådan har det også været med det stof Anders har købt til tre par bukser. Men nu skulle det være slut, og beredt til tænderne gik jeg igang.
Det første par bukser var ikke noget problem - Anders' gamle yndlingsbukser, der efter lang tids brug var så tyndslidte, at han ikke længere kunne være bekendt at vise sig i dem. Nu er de sprættet op og jeg har tegnet mønstret af - håber de bliver gode.
Så sluttede det lette. Jeg er nemlig noget af et rodehoved og mærkeligt nok befandt mønstrene til de sidste to par bukser sig ikke i mappen med mønstre.
hmm... lede, lede, lede... Jeg fandt mønstret til det ene par - og klippede.
Men mønstret til det andet par??? Væk!
Jeg fandt dog originalmønstret og må nok bide i det sure æble og tegne det af igen.
Men det må vente til en anden dag. Nu har jeg i hvert fald klippet de første to par - så jeg kan bruge det næste lange stykke tid på at overtale mig selv til, hvor vigtigt en hel masse andet end klipning af det sidste par er :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar