mandag den 1. september 2008

Det sidste solskin


Selvom der står efterår på kalenderen, og der er lovet regnvejr, står solen højt på himlen og altandøren står åben, mens jeg mellem turene til vaskemaskinerne langsomt får omdannet lapperne til noget, der engang skal blive et tæppe.

Jeg nyder at der stadig er sol, inden der senere på dagen er lovet regn.


Efter ungerne er begyndt at vaske deres eget tøj, er det igen hyggeligt at vaske.
Jeg var ved at gå til over alt det vasketøj der skulle slæbes og tørres og stryges og lægges pænt sammen, for bare at blive smidt tilfældigt ind i skabet eller på gulvet eller lagt til vask igen uden at være blevet brugt.


Til sidst meddelte jeg de kære børn, at nu skulle de gøre det selv.
Jeg vil gerne hjælpe - både med at bære og hænge op og give gode råd om sortering og sammenlægning og hvad der ellers skal til.
Det kan også godt være at det sidste ende betyder, at der bliver vasket lidt flere maskiner og slidt lidt mere på miljøet, men det er en pris jeg er villig til at betale, for de skal jo lære det!
- Og det er blevet hyggeligt at vaske igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar