Jeg valgte bevidst at køre på arbejde iklædt sommertøj og strålende solskin ... næh næh det bliver ikke regn :)
Men det blev der. Regnen startede fem minutter før jeg havde fri, og hele vejen hjem dryppede det, så jeg alligevel fik lidt vand.
Jeg arbejder i en fritidsklub for 6. og 7. klasse.
Store unger der gennemgående klarer sig sev - vi skal bare være der, så de ved vi er der, hvis der skulle blive brug for os.
Det betyder jeg ofte kan lave ting der egentlig burde høre til i fritiden.
I dag var der kun drenge der allesammen spillede Warcraft - det er nemlig et spil der åbentbart aldrig bliver kedeligt. Med et kuld nye medlemmer hvert år kan det blive ved for evigt.
De fleste af vores medlemmer er ganske almindelige børn der går i skole og laver lektier og har venner og ind imellem brug for en snak med nogle voksne der ikke lige er hverken lærere eller forældre.
Vi har også et par stykker fra specialklasser. En af disse er en rigtig sød dreng der er lidt tung i optrækket.
Mens jeg sad med mine egne nørklerier var det endelig hans tur på computeren. Ved siden af ham satte sig en af de andre drenge, som på spørgsmål fra en tredie dreng svarrede, at han da havde sørget for at de fik tid samtidig, så han kunne hjælpe Matthias.
Så smelter mit hjerte. Det er så dejligt, når de gennemgående temmelig egoistiske teenagere (som gennemgående er egoistiske netop fordi de er teenagere og hormoner og tanker og hvem er jeg drøner rundt i knolden på dem) har overskud til også at gøre noget for andre.
Behøver jeg sige, at jeg fortalte ham at det var rigtig godt gået!
Mine nørklerier - tja... jeg har et eller andet sted på nettet set denne her pinde-tælle-ting, til for eksempel at holde styr på hvornår det er tid at tage ind, når man strikker. Og sådan en var jeg da nødt til at prøve at lave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar