Hyttetur med 4.B

En gang om året tager børn og forældre i det der nu er 4.B på tur - en enkelt overnatning, god mad, hygge, snak og socialt samvær der skal sikre det gode samarbejde fremover.
Det er nogle dejlige ture.

Hytten ligger i Ganløse, ejet af kommunen, og mulig at leje sig ind i til private skolearrangementer. Den lækre mad bliver lavet på stedet og serveret som en overdådig buffet tre gange i døgnet og oveni er der både kaffe og kage eftermiddag og aften.

Vi skal selv lægge rent på sengene og tage det af igen efter brug, ellers skal vi bare hygge og komme hinanden ved, mens vores medbragte børn løber skrigende rundt i skoven eller sidder på værelserne og kommer tættere på hinanden end forældre måske synes de burde.

I 4. klasse er der en begyndende interesse for det modsatte køn, som skjules godt, men alligevel kan give udslag i f.eks et undertøjsmodeshow, med drengene som modeller :)

Vi der ikke har bil, kan altid finde kørelejlighed hos nogle af de andre, men i år havde Emilie besluttet at cyklerne skulle luftes. Efter i sommers at have kørt Bornholm rundt, synes hun selv, hun er mægtig til at køre på cykel, og deri har hun ganske ret.


Af sted kom vi, i et vejr der kunne gå begge veje. Lidt dryp og en grålig himmel, der klarede op til det smukkeste solskin og holdt resten af turen.

Fem kilometer til stationen i Herlev, cyklerne med toget til Ølstykke, hvorefter vi var klar til en tur ud over markerne mod Ganløse - troede vi.

Men ak - Emilies cykel var punkteret. ved en bænk på stationen blev der vendt op og ned på cyklen og lapningen gik i gang.
Hullet var let at finde - det samme var årsagen. En meget stor og svær at overse metalsplint, havde sat sig fast i dæk og slange.
- Ikke noget problem - vi lapper bare.

Færdig med lapningen - troede jeg, fjernede Emilie et blad fra forhjulet, hvorefter en lyd som blev hjulet piftet undslap! Det viste sig at bladet var behæftet med en torn :(

Nu er jeg ikke specielt glad for at lappe cykler og med kun en lap tilbage (lappegrejerne var pakket hjemmefra, men ikke gennemset. Jeg havde da ikke tænkt over at ungersvenden har lappet cykel et par gange i den sidste tid.) og ved nærmere eftersyn ikke de nyeste og mest punkterfrie dæk, begyndte jeg at blive en smule bekymret. Det viste sig at være med god grund, for da forhjulet var lappet, viste det sig at baghjulet var fladt - igen!

Så for da også... kan konen ikke lappe cykler???

Vi lod cyklerne stå, den sidste lap hærde lidt mere og gik på udflugt i Ølstykke.
En rigtig hyggelig idyllisk landsbystemning mødte os, og bag stationsbygningen gemte der sig et velassorteret butiksstrøg. Endda et cykelcenter kunne fremvises!

Bevæbnet med nye lapper, begav vi os tilbage mod cyklerne og afmonteringen af baghjulet - for anden gang!

Det viste sig, at mine evner udi cykellapning ikke er så ringe endda. Havde jeg så bare givet mig tid til også at finde det andet hul i baghjulet med det samme, havde det ikke været nødvendigt med påsætningen flere gange :)

Kun en time forsinket og med fare for ikke at nå frokosten begav vi os ud i landet.

En fantastisk smuk tur ad naturstier, markskel og grusveje. Udsigter der flere gange gav mig lyst til at stoppe og tage det ene billede efter det andet, men ingen tid.

Sine steder var vejen blot en sti - sand og grus som mine tynde bydæk måtte kapitulere overfor og trækken blev nødvendig.
Det gjorde ikke noget. Udsigten var så fantastisk at trækken med cyklerne blot gav mere tid til at beundre :)

Vi kørte og trak og kørte lidt mere, hele tiden med frokosten for øje. Vi skulle jo nå det, inden den flotte og velsmagende buffet, vi vidste ventede, blev ryddet af vejen.

Billederne blev der så tid til på turen hjem i dag.
I dag havde vi al den tid vi havde lyst til.
Vi nåede frokosten og fik opmuntring og glade tilråb, da vi endelig nåede frem, efter at have afvist at blive hentet - vi skulle cykle, skulle vi :)


Senere blev det tid til den obligatoriske vandretur til den nærliggende Buresø, hvor ungerne smed strømper og sko og hoppede i, længe før de langt mere fornuftige forældre nåede frem og kunne holde dem tilbage. Med kolde fødder og våde sko, løb de glade børn rundt og så ikke ud til at det betød noget som helst.


Tilbage igen blev der hygget blandt de voksne. Ungerne blev uenige, byttede rundt på værelserne og blev enige igen - alt var som det plejede.

Mens vi voksne sad i et hjørne af den store stue, indtog alle børnene hædderspladserne foran fjernsynet for at se MGP. Heldigvis var det deres favorit der vandt.

Senere blev det til gemmeleg og endnu senere begyndte de mest trætte at falde fra og falde i søvn på værelser rundt omkring. Ikke alle lige der, de først havde planlagt :)

De mere hardcore holdt ud til selv forældrene synes at nu skal vi selv i seng, og selvfølgelig var det børnene der kom først op i morges.


En fantastisk weekend, som vi alle kan leve længe på.
Kun er vi kede af, at kun halvdelen af klassens elever var med og kun 7 af 12 børn havde deres forældre med.

Der er flere kulture og både det sociale og økonomiske overskud blandt klassen forældre er meget svingende. Det betyder at nogle elever og forældre sjældent eller aldrig deltager i arrangementer, hvad enten det er fødselsdage eller klasse- eller forældrearrangementer.
Det er lidt ærgeligt, men sådan er det!

Udenom kan vi ikke komme, at det selvfølgelig skaber en noget indspist del af forældregruppen. men jeg tror stadig på, at de af os der bruger tid sammen med hinanden. Bruger tid på at lære hinanden at kende på godt og ondt, senere vil få glæde af hinanden og få et langt mere gnidningsløst samarbejde.


Efter morgenmaden og den del af oprydningen vi selv står for - møblerne skal lige stilles på plads og alt for meget slikpapir fejes sammen - pakkede alle sig sammen og hjemturen ventede.

Nu kendte vi vejen. Selvom den stadig gik over stok og sten og vi valgte at trække længere end vi gjorde på udturen, gik det alligevel hurtigere at nå tilbage til stationen.

Udstyret var vi, med vanddunke og chokolade til toget. Intet kunne slå os ud. Selv ikke en strejkende lynlås på pigebarnets støvler blev et problem - nu håber jeg bare skomageren kan sy en ny i, for det har jeg alligevel ikke lyst til at prøve kræfter med :)

På stationen og i toget hjem satte vi os med Brødrene Løvehjerte, der er lige tre kapitler, der skal læses inden i morgen tidlig.

Med et træt barn, der i forvejen har rigtig svært ved læsning og måske er ordblind har moderen lovet at læse det hele denne gang. Vi mangler stadig et kapitel - mon ikke det kan udnævnes som godnatlæsning :)

Tilbage på i Herlev gik turen langs vores eget grønne område - Vestvolden.
Den kunne godt stå mål med den langt friere natur, vi lige havde været ude i.


En tur på alt i alt tredive kilometer, fordelt over to dage, synes jeg er helt i orden, når man bare er ti år og måske nok kører en del på cykel, men alligevel er lidt magelig anlagt og måske var lige ved at fortryde valget om at cykle.
I hvert fald et temmelig træt pigebarn nåede hjem og slog sig ned foran fjernsynet med en god film :)

Vi glæder os til næste år!