Børneværelser, rod og oprydning

Vi bor i en forholdsvis lille 3-værelses lejlighed. Dengang vi flyttede ind, fik børnene fælles værelse, og jeg troede at den dag, de ikke længere synes det var sjovt at dele, skulle jeg flytte ind i stuen.
Så mødte jeg Anders og han flyttede ind. Pludselig var det der med stuen ikke helt så attraktivt - mærkelige arbejdstider, brug for frirum og så videre, gjorde at ungerne måtte blive sammen.
Nu er Daniel fyldt 14 og Emilie 10, så fælles værelse er bestemt ikke det bedste de ved.

Lige inden jeg gik på sommerferie slog lyset ned og jeg fandt den ultimative løsning.
Mens ungerne var hos deres far, byggede vi andre derfor en væg i stuen - gjorde stuen ca 6 kvadratmeter mindre, smed sofaen ud og skabte et værelse til Daniel. Det er ikke så stort, men der plads til det han har brug for. Samtidig flyttede vi ind i det gamle børneværelse og Emilie overtog det hidtil mindste værelse. At vi fik et større værelse, betød at der blev plads til kontor i soveværelset og vi fik plads i stuen til den lille søde umagelige sofa, jeg engang fik fra min mor :)

Det sjove er så, at dengang de delte værelse, var det altid Emilie der ryddede op og Daniel der rodede - eller sådan så det ud... Det gør det bare ikke mere.
Nu er der rimelig ryddet på Daniels værelse og hvis ikke, skal jeg bare bede ham om at rydde op, så blir der pænt. Emilies værelse derimod - det er et helt andet kapitel... Og lige nu, er jeg jordens ondeste mor - for jeg har bedt hende om at rydde op :)