De sidste omgange

Jeg har bagt kage.

Det hørte sig ligesom til.











I morgen har jeg den ultimativt sidste undervisningslektion med 9.A. Så er det slut. Læseferien står for døren, og de skal videre. Ud i livet, videre fra den trygge barndom i folkeskolen. Videre mod egne idealer og beslutninger.

Det er mærkeligt.

Det bliver ikke mindre mærkeligt for hvert år.

I morgen er der ikke de store planer på programmet. Vi skal synge revyens afslutningssang gennem. Vi skal tjekke op på det sidste i forhold til kostymer og rekvisitter. Jeg skal afprøve om det aggregat, jeg har fremstillet, passer på Simons hoved.

Og så skal vi spise kage og spille spil. De spil de selv har fremstillet, men som vi endnu ikke har afprøvet. Tidsplaner ville det anderledes. Men i morgen skal det være. Måske de endda kan kåre en vinder.

Torsdag ligger samme plan klar for 9.B. Bortset fra det med Simons hoved. Til gengæld bliver det nok sjovere at spille i 9.B. for her var der flest, der synes det med spilfremstilling var sjovt - og gik all in på sjove features og spillebrædder.

Mandag kan jeg gentage hele seancen sammen med 9.C. Drengene fra 9.C. fik aldrig lavet spil, vi lavede så meget andet sjovt, men mon ikke jeg kan låne det ene spil med. Jeg er ret sikker på, jeg ved hvilket de fleste vil finde bedst.

Heldigvis er det ikke helt slut. Endnu. Når der på tirsdag er generalprøve på revyen, når de onsdag fejrer deres sidste skoledag, når de skal til mundtlige eksamener, og jeg støder på dem på gangene og når der en gang sidst i juni er dimission, slipper de ikke for mig.


Det er altid vemodigt at sige farvel. Det er også altid skønt, når de vender tilbage og fortæller hvordan livet former sig.

For det er der altid nogen der gør.








Mens jeg bagte, gik Emilie en lang tur. Hun tog kameraet med, kiggede på blomster, hilste på ænder ved branddammen og geder på volden. Hun fandt huler mellem træerne, og var tæt på våde blade.


Jeg har fået lov at bruge billederne.