søndag den 28. maj 2017
Lørdagsvarme
Lørdag var varm, og selvom vi egentlig begge to flere gange lagde an til et eller andet, blev det ikke rigtig til noget.
Bedst var det at sidde i skyggen under parasollen og bevæge sig så lidt som muligt. Lidt håndarbejde kan det altid blive til, og Anders lagde beslag på et delelement af et hemmeligt projekt, der nok finde vej med billeder - men først efter næste weekend.
Jeg kunne godt have klaret delelementet selv, men Anders gad godt, og han har mere ekspertise ud i arbejdet med træ end jeg har. Sådan er det dejligt at kunne deles om arbejdet, finde fælles referencer og bruge hinandens styrker.
Anders forsøgte tidligt at gå i haven. Han måtte kapitulere - det var ganske simpelt for varmt. Han forsøgte igen i morges, men vendte hjem med udforrettet sag - det var stadig for varmt. Nu er tiden ved at være til det, med tunge skyer og færre varmegrader. Men nu får det være. Formel1 er vigtigere.
Jeg endte med at køre en hurtig tur til Frederiksberg i går eftermiddags. Dumt måske - i hvert fald varmt. Men jeg fik det jeg manglede. Hjemme var Anders klar til at finde skygge og måske endda en smule luft, det kunne træerne ved Branddammen klare.
Og mens svanen pustede sig op, og tydeligt var skuffet over vi ikke havde mad med til den, nød vi den smule blæst vinden førte med sig, inden vi gik hjem, hentede det lufttørrede vasketøj op, og igen satte kursen mod mindst mulig bevægelse under parasollen.
I dag vil jeg gerne en tur om haven. De bittesmå akelejer, jeg såede og har haft stående i en kasse på altanen hele vinteren, har længe sukket efter en udplantning. Jeg har lovet dem, det bliver i dag.
Og man skal holde, hvad man lover.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, man skal holde hvad man lover :) Selv om det er varmt !
SvarSletNemlig Miri :)
SletFormel 1 trumfer også hos os i dag - så ved man hvor man har dem! :-/
SvarSletJeps! Og det viste sig at være rigtig godt - har jeg hørt. Flere gange :)
Slet