Enhver pædagog med respekt for sig selv kender begrebet anerkendelse - og arbejder med det.
For hvilket menneske vokser ikke, eller bliver ikke glad for anerkendelse?
Da gårsdagens revy var på sit yderste, det hele havde klappet og ungerne kun manglede det allersidste - afslutningssangen - myldrede de alle op på scenen, ganske som de skulle. Men så sluttede ganske som de skulle. For de havde en overraskelse.
De ville have mig på scenen.
Og deroppe, midt mellem glade niendeklasseselever, fik jeg overrakt en stor buket blomster, knus og glade smil.
Jeg følte mig i den grad anerkendt!
Det forstår jeg godt. Tillykke med det, at det er velfortjent tvivler jeg ikke på.😊😊😊
SvarSletLykke, det var i hvert fald dejligt :)
SletDu har bare så meget fortjent de blomster, og hvor er dejligt, at de unge mennesker er så betænksomme. Fortsat god fridag.
SvarSletTusind tak Marianne :)
Slet