Stemplet!

Vejret er skønt. Solen skinner, og det blæser nok til at parasollen ikke kan være oppe. Anders har prøvet, så nu klarer vi os med solcreme og -briller.









Jeg startede formiddagen på Frederiksberg. Det var inden solen dukkede op, og cykelturen frem og tilbage var i overskyet, ikke for varmt vejr. Sådan perfekt cykelvejr, der ikke ender med gennemsvedte bluser ved ankomsten.

Det var på Frederiksberg jeg overhørte dagens sjoveste samtale. Ved siden af mig sad to piger midt i tyverne. Den ene havde tydeligvis lige fået barn, den anden endnu ikke og en tredie veninde, som ikke længere var i kridthuset, havde afsindig ringe forståelse for at man ikke bare kan mødes til en kop kaffe efter arbejde, når man har et lille barn.... Jeg gav hende i mit stille sind ret, og forsøgte ikke at fnise for meget, da den ene fik indskudt, at hun næsten glædede sig til den tredie fik barn - så kan hun lære det, kan hun.

Rigtig sjovt blev det da de begyndte at tale om at hækle. Den anden havde lært at hækle af en, der var rigtig dygtig til det, men det fangede hende ikke rigtig. Hun mente ikke, hun nogensinde ville gøre det store ud i hækling - men en fjerde veninde var rigtig god til det. Det var de begge enige om, og den fjerde hækler rigtig meget, og mange fine ting. Men - sagde den ene - Hun har heller ikke rigtig så meget andet at lave....


Man kan hurtigt hurtigt blive stemplet, som sådan en, der ikke har særlig meget andet at lave...





I øvrigt kan jeg mærke jeg har mavemuskler og at der under mormorarmene også er muskler. Og det er altid rart at vide.

Alt andet ville også have været snyd!